Regeringskærlighed

June 30th, 2010 by fransjger

Kan man sammenligne regeringen med et kærlighedsforhold? Det mener jeg man kan. Svigter regeringen sit folk med kortsigtede (socialdemokratiske!) økonomiske planer er det vel det samme som at være utro, det skaber fortvivlelse og foragt! Dog er det hermed ikke størrelsen der tæller, jo større regering, jo værre, jo større jo mere bureaukrati, og jo mere bureaukrati jo mere tungt.

Mine betænkeligheder omkring den størrelse vores offentlige sektor er ved at have, bliver mere og mere skræmmende. I for lang tid er den private sektor blevet reduceret på den offentlige sektors bekostning, og som konservativ mener jeg det er på tide at råbe vagt i gevær. Det danske samfunds afhængighed af regeringen bør begrænses, så vi kan få fjernet det store del af vores skattekroner der går til unødvendige overførselsindkomster. Ligesom i et kærlighedsforhold bliver den personlige frihed begrænset hvis magtbalancen ikke er ligevægtig.

Jeg kunne skrive meget mere om, hvordan regeringen kan sammenlignes med et kærlighedsforhold. Men i stedet bør man tage stilling til hvad der skal gøres for at undgå vores næste regering bliver rød. Hvad skal vi gøre for at denne fremtidens utro ”kæreste” kommer til? Skal vi bare acceptere vores regerings adfærd, fordi vi føler, der er intet andet vi kan gøre? Regeringen bør træde meget mere varsomt end de har gjort indtil nu, de politiske programmer der har været fremlagt, gode som dårlige, er blevet overskygget af alt for mange personlige skandaler fra politikernes side. Der bør rokeres og skiftes ud i regeringen, og lidt frisk luft hos de konservative mener jeg heller ikke ville være til nogen skade.

Lad os få den personlige frihed tilbage på tapetet, og undgå at der kommer folk til der kun vil såre os på længere sigt. For selv om de røde gerne vil det, så gror træerne ikke ind i himlen, og selvom de gjorde, ville pengene ikke hænge der!

DUF ønsker 16-års valgret – er det godt??

June 25th, 2010 by Emil Friis Lauszus

Nu har jeg længe set disse reklamer fra DUF om 16-års valgret. Disse handler om hvor uretfærdigt det er, at unge på 16 og 17 år ikke må stemme til folketingsvalg. DUF begrunder dette med, at de unge jo er omfattet af de love, som bliver vedtaget i folketinget og kan blive straffet og dømt ud fra dem.

Lad det være sagt, så kan man jo begynde en debat om, at alle mennesker, der opholder sig i her landet, uanset alder burde have valgret, da de jo alle sammen skal adlyde de love, som folketinget har vedtaget.


I den video DUF har lavet om dårlige argumenter imod 16-års valgret bliver det sagt, at valgretsalderen skal følge myndighedsalderen, og at den lige så godt kunne følge den kriminelle lavalder, den seksuelle lavalder eller 24års-reglen (ved sidstnævnte vil valgretsalderen dog skulle sættes op i stedet for ned).


Det er jeg uenig i, da jeg mener, at det er rigtigt smart at valgretsalderen og myndighedsalderen følges ad. Myndighedsalderen er for tiden 18 år og ved den alder, kan man indgå kontrakter, tage kørekort, aftjene værnepligt, blive organdonor, købe cigaretter mm. Det virker helt forkert i mit hoved, at en person ikke kan få lov til at vælge, hvad personen føler er godt f.eks. at ryge, hvis personen er under 18 år.

En 16-årig person kan altså ikke vælge, hvad der er godt for personen selv, men kan derimod godt vælge de mennesker, der skal vedtage de love, der skal gælde for mennesker, der bor i landet.


Forslaget fra DUF, sådan som jeg ser det, er at gå et skridt nærmere en demokratisk utopi, hvor alle har stemmeret og alle derved har indflydelse, så ingen kan føle sig trådt over tæerne, fordi de føler sig overset.


Jeg mener ikke, DUF’s forslag er godt. Myndighedsalder og stemmeretsalder skal følges ad på 18 år.


En drøm – om det frie valg

June 21st, 2010 by Chalotte Maria Søndergaard

Pigen går ind i en slikbutik. Slikbutikken er indrettet som en klassisk bland-selv-slik-butik, med slik op og ned af væggene, og man starter med at udse sig sine favoritter; mon man skal vælge Guldkarameller, eller skolekridt? Skal man satse på at de grønne syrlinger er sure, eller søde, og hvad skal man vælge? Man vælger naturligvis sine favoritter, og det ender med, at man går derfra med velforrettet sag.

Denne historie, er en parafrase på min drøm. Jeg vil gerne kunne gå ind i Borgerservice, og vide, at jeg selv kan vælge til og fra. At jeg selv kan bestemme, hvorvidt jeg skal modtage børnepenge, ældrecheck, energicheck, betale til alles pensioner, betale til det skrantende velfærdssamfund mv. Desværre, er realiteterne ikke helt sådan i dagens Danmark, og det betyder, at man ikke kan gå ind til Borgerservice, og tage for sig af alle velfærdsgoderne, og man kan heller ikke vælge fra.

Det sidste er nok det, jeg er mest interesseret i. Jeg er meget sort konservativ på dette punkt, men jeg vil gerne være så uafhængig af staten som overhovedet muligt. Jeg vil gerne kunne tjene mine egne penge, og bestemme hvad pengene skal gå til. Jeg vil gerne have fjernet topskatten, så lommepengesamfundet kan blive afskaffet, og vi alle bidrager til samfundet med lige meget.

Jeg vil gerne, at den ulighed der kommer, kan løses via solidarisk fordeling af velfærdsydelserne. Jeg kan bedre forholde mig til, at jeg ikke behøver at modtage min velfærdsydelse, men at den enlige mor fra Høje Taastrup kan få mere at leve for.

Jeg vil gerne skabe en bedre verden, men hvordan? Socialisterne hævder jo, at der kun er en vej ud af krisen, og der er ved at låne penge til at finansiere et lån – altså kommer der ingen overskud i kassebeholdningen. Derfor kan vi ikke investere i samfundet, uden at lave strukturreformer, der gavner både de rige og de fattige.

For meget EU??

June 14th, 2010 by Mads Egeberg

Hvor engagerede skal vi være i EU? Det er et spørgsmål jeg tit stiller mig selv.
Jeg er grundlæggende af den holdning at EU i sin oprindelse var et rigtig godt initiativ.
Frihandel og ingen toldbarriere – det er noget der holder, efter min menig.
Dog er min ærgerlighed uden begrænsning over de seneste års harmoniseringer og optræk til at samle EU som en samlet land.
Jeg bliver en smule bange når jeg kigger tilbage på eksempelvis metock-dommen, hvor EF-domstolen enerådigt nedsabler et lands regler og love. Nu gik metock-dommen ikke ud over Danmark, men i stedet Irland, hvis regler på udlændige området ligner meget de danske.
Efter metock-dommer mente mange danske EU-eksperter at denne dom, strider i mod den danske grundlov.
Hvis overstående er sandt, hvordan kan vi så have en overordnet domstol i EU der bestemmer og kan nedsable en retsstats grundlov?
Så mister vi jo alt indflydelse lokalt i politik, hvis reglementet alligevel fastsættes i EU.
Et EU i min verden skal være tilsat balance. Balancen mellem hvad der skal fastsættes i EU og hvad de enkelte lande selv skal bestemme. Sådan er det, desværre ikke nu.. Et klart problem for mig er Euroen.
Som jeg ser det nu har Danmark to muligheder på lang sigt.
1) Vi dropper vores fastkurspolitik.
2) Vi går ind i et fuldbyrdet euro samarbejde, og indfører Euro.
Hvis vi dropper fastkurspolitikken, kan vi devaluere frit som Storbritannien og Sverige og kommer vi i en krise er det en mulighed for at komme sikkert i gennem denne, da vi kan nedskrive kronens værdi og dermed øge eksporten.

Vi kan også gå ind i et samlet euro samarbejde som vil trække EU tætter på en samlet stat.
Får vi først EU er der ingen vej tilbage. Som det er lige nu, vil euro landende kun hjælpe de andre euro lande, og derved står Danmark alene hvis vores statsunderskud ender som eks. Grækenlands.

Mindsteløn går udover de lavtlønnet.

June 12th, 2010 by Philip

Når der diskuteres mindsteløn, bliver der ofte brugt argumenter, som lyder på, at arbejdsgiverne ville udnytte arbejdstagerne, hvis en mindsteløn ikke var eksisterende og derfor vil arbejdstagerne ikke være i stand til at tage vare på ejet liv.
Det er jo en prisværdig tanke, at man gerne vil hjælpe de lavtlønnede, men desværre virker en lovgivning om mindsteløn ikke som ønskede. Den skaber derimod arbejdsløshed blandt de lavt lønnede. For at en arbejdsgiver skal gider hyre folk, så kræver det, at de skaber merværdi for virksomheden. Bondemanden vil næppe ansætte nogen til at plukke ukrudt på sin mark for 120 kr., jo mindre de er virkelig dygtige.

Det vil sige, at der er potentielle arbejdspladser der går til spilde og man ender altså med at få flere arbejdsløse og dermed flere på overførselsindkomster. Som sagt så går det udover folk, der er lavtlønnet. Et eksempel fra dagens Danmark er de håndværker, der kommer fra de østeuropæiske lande såsom Polen, Litauen osv.. Vi har fagforeningerne der brokker sig over, at man, ifølge dem, underbetaler de østeuropæiske håndværker, men hvis staten gik ind og satte en mindsteløn på, så deres løn mindst skulle svare til det en dansk håndværker fik, så ville stort set ingen vælge de østeuropæiske håndværkere, da de færreste kan snakke dansk og derfor ville man så vælge en dansk håndværker.

Det er simpel logik, hvorfor vælge en håndværker man ikke kan forstå, når den man kan forstå har samme pris?
Den eneste grund til fagforeningerne gør dette er for at forsvare deres egne medlemmers interessere.
Udover at mindstelønnen er til skade for de lavtlønnet, kan man også argumenter med, at hvorfor skal staten bestemme en mindstepris på arbejdskraft. Staten går heller ikke ud over fortæller, at en mælk mindst skal koste 30 kr., så hvorfor skal staten afgøre hvad arbejdskraft minimum er værd?
Hvis jeg ikke vil betale 120 kr. i timen for at nogen skal slå min græsplæne og personen er indforstået med, at jeg kun vil betale 50 kr. i timen, så giver det slet ingen mening og da det er valgfrit for folk om de vil lave en handel med en arbejdsgiveren om et arbejde, så kan man i høj grad undrer sig over, hvorfor staten skal gå ind og lave om på en aftale, hvor begge parter selv har accepterede handlen.

Af: Philip Læborg

Afskaf minimum-begravelsestilskuddet

June 8th, 2010 by Søren Hübertz

’’Kommunerne skal spare hvor de kan – lige meget hvad beløbet er – blot der kan spares’’

 Rundt om i landets kommuner ydes der begravelsestilskud ved dødsfald.

Hvis man er i besiddelse af en formue under 30 t.kr., giver kommunen et tilskud på 5 t. kr., og hvis man har en formue over 30 t.kr. gives der 1050 kr. i tilskud.

Lad os nu antage at 25 borgere, med en formue over 30 t.kr., dør om måneden.

Derved vil ca. 25 t.kr. løsrives fra budgettet og bruges et andet sted.

Hvis du som læser sidder og tænker, at jeg er et koldt og kynisk menneske, når jeg kan foreslå at fjerne et begravelsestilskud, som mange familier muligvis er glade for at få, vil jeg gerne bede dig tænke denne tanke: Hvad er 1050 kr. fra eller til i et begravelsesbudget?

De 1050 kr., sammen med øvrige 1050 kr. fra andre afdøde borgere, kunne f.eks. bruges på nye ting til folkeskolerne, en lokal initiativtagende forening eller et andet godt sted.

Det vil naturligvis ikke være mange penge, der kan spares i det kommunale budget – men selv den mindste besparelse er en besparelse – og det er der brug for i kommunerne.

En anden tanke jeg kan forestille mig, at du tænker hedder: Er det en besparelse hvis pengene blot placeres et andet sted Hr. Søren Hübertz? Ja, det er det. For pengene fra begravelsestilskuddet skal naturligvis placeres på et sted, hvor kommunen i forvejen havde tænkt at bruge penge.

Sænk skatterne, det er vejen frem !

June 7th, 2010 by Mads Egeberg

Vi går nu i det danske samfund en tid i møde, hvor vi ser flere forlade arbejdsmarkedet, end der indtræder.
Vi har et stort underskud på de offentlige finanser, og delte meninger til hvorledes dette skal løses.
Vi ser stort arbejdsløshed hos unge, manglende elevpladser, for mange på bistand og dagpenge og igen lyst hos udenlandske arbejdere som eks. læger og ingeniører såvel som selvstændige innovatører, at skabe sig et liv i Danmark.
Derfor er der brug for alle, lille som stor, ung som gammel, dansk som udenlandsk.
Vi skal i Danmark skabe muligheder og incitamenter for at tjene mere og føle at man ikke ”taber” på at gå på arbejde.
Vi har alle et ansvar for de allersvageste i samfundet, men vi har også alle et ansvar for at tage hånd om os selv. Desværre er tendensen i det danske samfund blevet således, at man INTET kan hvis ikke staten spytter i kassen. Vi har i Danmark både en ”overklasse” og en mellemklasse det sagtens kan klare sig selv på visse områder. Såsom at betale et lille beløb til hvert lægebesøg, betale for biblioteksbøger, dog skal der tages hensyn til eks. studerende som har brug for lån af bøger.
Vi har brug for at kunne trække arbejdskraft til fra udlandet, uden at disse skal straffes i form af skyhøje skatter. Skatten skal sænkes så vi alle får flere penge i hænderne, så firmaer har råd til at ansætte flere, så forbruget stiger.

Danskerne har brug for den motiverende faktor frihed, som tages fra dem i form af skat.
Får vi flere penge mellem hænderne kan man ikke undgå at flere bruges, derved stiger efterspørgslen af vare og butikker for travlere og tjener mere, derved har disse råd til at ansætte flere. Derved nedsættes arbejdsløsheden, studerende og arbejdsløse øger mulighederne for en stilling.

Vi må give for at kunne tage… Og på lang sigt er nedsættelser af selskabsskatter og personskatter en god investering, både for rig men virkelig også for fattig.

Ud af EU!

June 6th, 2010 by Jonas Quirinus Schiødt Lange

Af Jonas Lange

Blandt det danske folk er der en stigende tendens til, at man ser sig kritisk på Den Europæiske Union, og en del danskere tager endda skridtet videre, og vil have at Danmark helt skal melde sig ud af EU.

Men hvorfor er det at vi som danskere ser os kritiske på EU? Og hvorfor mener jeg at vi som konservative bør gå forrest i kampen mod EU?

I går den 5/6 var det Grundlovsdag, hvilket vi som Konservative ser som en fantastisk dag! Det er den dag vi fejrer Grundloven, på den måde vi finder bedst.

Jeg mener at Grundloven er den vigtigste del af vore danske love, og at denne lov er ukrænkelig i forhold til det at være dansker. Men hvad mener EU egentlig om os som et selvstændigt folk? Og hvad mener EU om vor Grundlov? Tillad mig at citere EU’s forfatning: ”Forfatningen og den ret, der vedtages af Unionens institutioner (…) har forrang frem for medlemsstaternes ret (artikel 1-6)” Dette betyder at den lovgivende magt, bliver givet fra nationalstaterne til EU og at linjen mellem en selvstændig stat, og en forbundsmagt bliver udvisket.

Dette betyder også at Danmarks Grundlov, som vi hylder og priser højt ikke har noget at skulle have sagt overfor den lov som EU pålægger os.

Blot ved at læse artikel 1-6 vælter hele korthuset for mig! Forfatningen fastslår at vi som danskere ikke er en skid, vi skal holde os på porten og kun gøre hvad EU giver os lov til ”Medlemsstaterne udøver deres kompetence i det omfang Unionen ikke har udøvet sin (artikel 1-12)” Dette betyder som jeg skriver ovenstående at EU bestemmer hvad det er vi selv må bestemme.

Er vi som Konservative ikke stolte af vort land? Vil vi ikke gerne selv bestemme over hvad der er vores?

Enten skal EU’s struktur ændres totalt, så vi for den oprindelige mening bag EU tilbage i stedet for dette socialistiske makværk, som krænker enhver form for national stolthed man burde føle for sit land. Eller også må Danmark melde sig ud af EU så vi igen kan stå som et stærkt og selvstændigt folk!

Valgretten

June 6th, 2010 by Chalotte Maria Søndergaard

På DUFs hjemmeside står der, at de kæmper for 16 års valgret; at de unge skal have lov til stemme når de er 16 år gamle. Hvor mange 16-årige ved, hvad de stemmer på? Hvor mange 16-årige ved, hvad forskellen på partierne er? Hvor mange teenagere ved, hvad samfundet er en for en størrelse? Min påstand er, at ikke ret mange teenagere følger med.

Konceptet som DUF har i udspil er meget ligetil og meget socialistisk forankret. Hvis man inde på deres hjemmeside klikker lidt rundt, finder man udtalelser fra venstrefløjens politikere, og kun få borgerlige politikere har talt for dette.

Hvis vi som konservative skal kunne forholde os til fænomenet ”16-års valgret”, er vi nødt til at kunne relatere det til vor egen konservative tanke om frihed.

Frihed under ansvar i denne sag om valgret, at hvis man som 16-årig kan sætte kryds i stemmeboksen, så tager man ansvar for samfundet som en helhed. Hvis man venter til man er 18, så er man også i stand til at gøre noget ved det. Som det zappersamfund vi har i dag, så er de curlingbørn, som generation 69 har spyttet ud, ikke i stand til at træffe egne beslutninger og tage vare på sig selv: Hvorfor skal de så have lov til at stemme?

Emma Gad formulerede kvikt: ”Børn skal tie, når de voksne taler”, da børn ikke er i stand til at sige, hvornår de skal tie og hvornår de skal tale. I denne sandhed ligger også, at vi har et ansvar for, at opdrage vore børn til at tage ansvar for samfundet. Dette burde i sandhed være en familieopgave, men i takt med, at begge forældre er ude på arbejdsmarkedet, og børnene er blevet institutionaliseret, så er det mere blevet en skoleopgave. Dette burde være en forældreopgave, i stedet for skolens. Derved bliver børnene også mere formet af arv, end af skolens kultur, og hvad der er in.

Hvis børn stemte efter hvad de godt kunne lide, og de skulle vælge mellem det sure bolsje og det søde, så havde de nok valgt det søde, vedmindre de ikke kan se på indpakningen hvilken smag bolsjet har. Sådan er det også med valgretten. Hvis ikke de unge ved, hvilke ideologier der ligger bag politikernes udtalelser, men kun vælger efter dem der ser godt ud, får vi et ret subjektivt samfund uden nogen form for ansvarlighed, og lommepengeøkonomi. Derfor er jeg ikke for 16-års valgret.

Jeg mener ikke, at Paradise Hotel-generationen, som går op i hvad farve trøje de har på og som er meget egocentriske, kan tage vare på sig selv og samfundet. Jeg mener ikke, at nutidens unge er klar til at løfte det tunge åg, som vort samfund bygger på. Jeg mener ikke, at de kan skelne mellem subjektiviteten og objektiviteten i deres handlinger. Derfor er jeg imod 16-års valgret.

Man kan vende bøtten om, og sige, at det gavner den personlige frihed, at de unge får mere ansvar og udøver mere samfundsengagement. Det giver bedre anskuelser til, at de unge sætter sig ind i sagerne, og ikke ’bare’ er uengagerede sofavælgere, der ikke kan tage stilling til noget som helst. Men det er vist også det eneste positive argument for, hvorfor de unge skal have valgret.

Niveaudeling i folkeskolen – ja tak!

June 5th, 2010 by Martin Lang

Lad mig starte med at slå fast, at jeg ikke ønsker en folkeskole kun for eliten. Tvært imod.

Jeg ønsker derimod en folkeskole, hvor der er mulighed for at tage hånd om dem der har brug for det, og samtidig udnytte elevernes potentiale fuldt ud.

Hvis vi målretter undervisningen til det niveau som eleverne befinder sig på, er jeg sikker på at vi ikke taber nogle fra starten, og omvendt får det fulde potentiale ud af de elever som i dag ikke bliver udfordret nok.

Folkeskolen er i dag præget af den egenskab der netop er både det bedste og det værste ved vores grundskoleuddannelse: at der skal være plads til alle.

Det er noget af det bedste ved folkeskolen at vores børn kan udvide deres horisont ved at møde alle slags børn – men måden dette sker i praksis er også folkeskolens akilleshæl. Som klassesammensætningen er i dag, kan få elever forstyrre en hel klasse. Eleverne bliver så irettesat uden den store virkning, og måske ”sendt udenfor døren” – og det lærer man altså ikke meget mere af.

Disse elever kan være resultatet af 2 ting:

Dårlig opdragelse hjemmefra, eller resultatet af en undervisningsform der ikke er dem egnet.

Hvis vi kunne samle disse elever og målrette deres undervisning efter deres behov, kunne eleverne der befinder sig fint med den nuværende undervisning blive udfordret mere, og måske udnytte deres potentiale i meget højere grad. Uden utilpassede elever som et forstyrrende element i undervisningen.

Hvis vi fulgte folkeskolerejseholdets råd om større skoler, kunne niveaudelingen fungere helt sublimt, og de fagligt svagestes undervisning ville ikke få karakter af et specialtilbud som dyr specialundervisning er i dag. De ville simpelthen bare få en hverdag med en undervisning der passede til deres klasses niveau, og dermed ikke tabte dem på gulvet.