Skrevet af Thorkil Værge
Tager vi udgangspunkt i ejendomsretten og kører dette begreb helt ud i sin yderste konsekvens, så er enhver skatteopkrævning fra statens side tyveri og dermed et groft brud på ejendomsretten. Alle stater i verden krænker altså ejendomsretten, fordi de opkræver skatter, og i mange stater krænkes individets ejendomsret også på andre måder – f.eks. ved at indføre narkotikalovgivning, rygepolitik eller ved at ekspropriere. Dette problem er anerkendt af de fleste borgerlige teoretikere. Hvad er så løsningen på disse grove og konstante brud ejendomsretten? Er det at kæmpe for en verden, hvor stater, som vi kender dem, afløses af private sikkerhedsfirmaer, der leverer en sikkerhed til dem, der betaler for det? Lad os kigge på denne mulighed.
Det Liberalistiske Drømmescenarium
I et sådant samfund vil disse private sikkerhedsfirmaer, der sørger for sikkerheden, have en interesse i at yde så god en sikkerhed som muligt, da dette er det, der vil give flest kunder og størst profit. Der er ingen krav til, hvordan sikkerhedsfirmaerne agerer, da uhensigtsmæssig opførsel vil blive straffet økonomisk af kunderne – de vil finde et andet firma. Kunderne kan altså frit vælge mellem sikkerhedsfirmaer, og denne konkurrence på markedsvilkår vil sørge for, at de bedste sikkerhedsfirmaer (bedst til at yde sikkerhed, billigst, etc.) vil få flest kunder, og dermed vil den almene sikkerhed blive øget igennem fri konkurrence. Denne liberalistiske forestilling om staters opbygning bygger altså på sikkerhedsfirmaers incitament til at yde sit ypperste for at skabe sikkerhed til sine kunder. Men hvordan kan et sikkerhedsfirma skabe bedst sikkerhed for sine kunder? En meget vigtig forudsætning for firmaets evne til at skabe sikkerhed er, at kunderne bor på et geografisk afgrænset område, og at der kun er ét sikkerhedsfirma inden for dette areal. En anden forudsætning er, at sikkerhedsfirmaet til en vis grad begrænser de våben, som kunderne, der benytter sig af firmaet, har. Det vil være umuligt for sikkerhedsfirmaet at opretholde et ordentligt sikkerhedsniveau, hvis alle borgere kunne få lov til at tage atomvåben eller dødelige smitsomme sygdomme med ind i det geografisk afgrænsede område, hvor sikkerhedsfirmaet yder sikkerheden. Vi kan altså plausibelt argumentere for, at disse sikkerhedsfirmaer skal opretholde en vis kontrol med de redskaber, borgerne bruger over for hinanden. Dette vil kræve love og redskaberne til at udøve disse love – et politi, der har ret til at udøve vold for at sørge for, at lovene bliver overholdt.
Stater og sikkerhedsfirmaer
Men minder dette scenarium ikke meget om de stater, vi lever i i dag? Lighedspunkterne er, at vi har et geografisk afgrænset område, hvor staten nedsætter nogle love. Vi har ligeledes stater, der kan håndhæve disse love ved, i sidste instans, at udøve vold for at sikre sig mod brud på lovene. Vi har endda som borgere (i de fleste lande) lov til at skifte stat, da vi jo bare kan flytte, hvis vi f.eks. ikke er tilfredse med prisen, det koster, at bo i staten (læs: skattetrykket). Hvis stater tillader sine borgere udrejse, så har vi altså til en vis grad fri konkurrence staterne imellem.
Der er tre forskelle mellem vores ‘Liberalistiske drømmescenarium’ og nutidens stater:
1: Nutidens stater ejes ikke af aktionærer eller nogle, der tjener penge på at staten klarer sig godt.
2: Vi bliver født som statsborgere i et land, og der vil for de fleste mennesker derfor være et naturligt land for dem at slå sig ned i.
3: Man melder sig ikke ind i en stat, men i stedet bliver man nødt til at melde sig ud af den ved at flytte.
Lad os tage spørgsmålene et ad gangen:
1. Nutidens stater ejes ikke af aktionærer eller nogle, der tjener penge på at staten klarer sig godt.
Problemet er her, at fraværet af ejerskab ikke giver staterne det samme incitament til at klare sig godt i den globale konkurrence, som det ville have gjort, hvis aktionærer havde tjent penge på overskud i statskassen. I stedet har vi politikere, der gerne vil genvælges, og dette kræver en vis grad af succes i politikerarbejdet. Ligeledes har vi hos mange politikere og vælgere en vis grad af fædrelandslandskærlighed, der fordrer en interesse i at lede landet så godt som muligt. Og politikerne er også interesseret i at efterlade sig et så godt ry som muligt. Vi kan altså til en vis grad konkludere, at det fraværende incitament ved ejerskab af staten erstattes af andre former for incitamenter.
2. Vi bliver født som statsborgere i et land, og der vil for de fleste mennesker derfor være et naturligt land for dem at slå sig ned i.
De fleste mennesker flytter ikke fra det land, de bliver født i, enten pga. familie, fædrelandskærlighed, venner eller arbejde. Men vil det ikke også være sådan i ‘Det liberalistiske drømmescenarium’, hvis de geografisk afgrænsede områder er store nok, så vil det for de fleste være naturligt at blive boende i det sikkerhedsfirma, hvori man er født. Af samme grunde, som vi bliver boende i den stat, hvori vi er født.
3. Man melder sig ikke ind i en stat, men i stedet bliver man nødt til at melde sig ud af den ved at flytte.
Hvis vi accepterer forudsætningen om, at sikkerhedsfirmaer bliver nødt til at være geografisk afgrænsede, så er dette en nødvendighed. Man kan ikke bo og opholde sig i et sikkerhedsfirma uden at nyde godt af dets sikkerhed, og ligeledes bliver man nødt til at overholde lovene for at sikkerhedsfirmaet kan opretholde sikkerheden. At sikkerhedsfirmaer bliver nødt til at være geografisk afgrænsede. har altså den uheldige konsekvens, at vi som borgere bliver meldt ind i en stat uden at spørges. Dette er en nødvendighed.
Konsekvenser for staters ageren
Det er vigtigt at understrege, at dette nye billede på staterne ikke kræver en holdningsændring eller en global revolution for at være interessant. Vi ser allerede i dag eksempler på, at stater fungerer som private sikkerhedsfirmaer, der operer på et frit marked, hvor det gælder om at tiltrække kapital og arbejdskraft for, at samfundet og staten kan blive rigere. Vi ser gamle østbloklande indføre flad skat og lav virksomhedsskat for at være konkurrencedygtige: http://www.csmonitor.com/2005/0308/p01s03-woeu.html
Konsekvenserne af denne frie konkurrence efter udenlandske investeringer og arbejdskraft er enorme. Så længe stater tillader borgere og kapital at rejse ud af landet, vil en global konkurrence staterne imellem være mulig, og dette vil, efter markedsøkonomiske principper sørge for, at de bedste standarder for ledelse af stater bliver udbredt.
Dog betyder det jo ikke, at alle borgere vil træffe et bevidst og velovervejet valg, om hvor de vil slå sig ned, men hvis blot 5 pct. af de mest ressourcestærke borgere flytter ud af et land, fordi der er for dyrt at bo (læs: braindrain i Danmark), vil dette tvinge stater til at indrette sig mere attraktivt for at holde på sine ressourcer.
Legitimitet
Jeg har kaldt dette indlæg ‘Den nye legitimitet’, fordi det eneste krav, som stater skal opfylde for, at denne globale konkurrence finder sted, er at de tillader egne borgere at flytte ud af landet, og at de opfører sig forudsigeligt, dvs. regerer i overensstemmelse med egne love. Disse to forudsætninger er i min optik nok til, at stater kan kalde sig legitime, for hvis man ikke kan lide den måde, staten er indrettet på, så kan man jo bare flytte. Ligesom sikkerhedsfirmaer i ’Det liberalistiske drømmescenarium’ kan tillade sig at indrette sig på, hvilken som helst måde de ønsker, kan stater gøre det samme, blot de tillader udrejse og holder sig inden for lovens rammer. Det skal dog siges, at hvis borgerne i staten ikke er rige nok til at flytte, så gælder der strengere krav for legitimitet.
Der er mange aspekter, man kan tage fat på i analysen af denne måde at betragte stater på. Vi kan f.eks. overveje, hvem og hvor mange, der vil flytte ud af staterne, hvilken rolle nationalisme/fædrelandskærlighed vil spille, hvilken rolle demokratiet kan have i denne nye måde at anskue verden på, og konsekvenser for udenrigspolitik og sikkerhedspolitik. Men hvis man accepterer denne måde at anskue staters ageren på, så bliver hele politikbegrebet brudt ned, da politik og ’sikkerhedsfirma-ledelse’ bliver et og samme begreb. Politik kan altså i denne optik udelukkende reduceres til et spørgsmål om god virksomhedsledelse. Konsekvenserne for al politisk debat er enorme.
Interessant læsning, men meget abstrakt. Jeg kom til at sidde og undre mig over om det afgrænsede område man bor i under et sikkerhedsfirma, ikke vil begrænse handlefriheden? Vil man i sidste ende ikke miste en stor del af sin handlefrihed?
Jeg faldt over en af din frase om at der vil gælde strengere krav for legitimitet, hvis ikke man er rig nok til at flytte. Hvorfor vil der det?
Der er en række postulater i dette indlæg, jeg må opponere mod.
F.eks. vil sikkerheden i et anarki ikke være geografisk begrænset. De forsikringsselskaber, vi har i dag er jo heller ikke geografisk – i hvert fald ikke formelt – begrænsede.
Når du køber sikkerhed hos et firma, leverer dette firma sikkerhed for dig og din ejendom, dvs. hvis du ønsker at ingen må bære våben, a-bomber, pest osv. på din ejendom, finder du bare et selskab, der håndhæver dette – Ja, ydelsen bliver nok dyrere idet udøvelsen af vold ganske er mere bekosteligt end frivillig forhandling. Og det er netop hvad anarkokapitalisme handler om – frivillig forhandling!
“En meget vigtig forudsætning for firmaets evne til at skabe sikkerhed er, at kunderne bor på et geografisk afgrænset område, og at der kun er ét sikkerhedsfirma inden for dette areal. En anden forudsætning er, at sikkerhedsfirmaet til en vis grad begrænser de våben, som kunderne, der benytter sig af firmaet, har”
Hvorfor? Hvis jeg kan argumentere for at sikkerhedsfirmaerne ikke behøves at være lokalt begrænsede, falder din argumentation ikke fra hinanden?
Jeg mener ikke dit argument mod anarcho-kapitalisme holder, da man netop sagtens kan have flere sikkerhedsfirmaer på samme geografisk areal.
Men det er meget interessant at du pointere at brain drain skaber en konkurrence mellem “sikkerhedsfirmaerne” (jeg ville så have kaldt dem mafia-banderne). Lidt ærgeligt organisationer som EU forsøger at fjerne skatte-konkurrencen mellem staterne.
… hvorfor vi naturligvis må rette et umanerligt had mod EU
@Arnoll
“Hvorfor? Hvis jeg kan argumentere for at sikkerhedsfirmaerne ikke behøves at være lokalt begrænsede, falder din argumentation ikke fra hinanden?
Jeg mener ikke dit argument mod anarcho-kapitalisme holder, da man netop sagtens kan have flere sikkerhedsfirmaer på samme geografisk areal.”
JO, hvis sikkerhedsfirmaerne ikke behøver at være geografisk afgrænsede, så falder hele min argumentation til jorden.
Pointen er, at disse sikkerhedsfirmaer ikke er effektive, når de ikke kan kontrollere, hvem og hvad, der kommer ind og ud af et geografisk område; hvis jeg f.eks. tager en dødelig smitsom sygdom og slipper den ud i din nabos have, og dit sikkerhedsfirma ikke har ret til at stoppe mig, så kan dit firma ikke løse opgaven. Ergo skal sikkerhedsfirmaet kunne håndhæve love inden for et geografisk afgrænset område.
Og det er ligeledes nødvendigheden af love og muligheden for at håndhæve disse, der umuliggør, at flere firmaer kan operere inden for samme areal – firmaerne skulle i givet fald, så overholde hinandens love, og der måtte være en øverste instans (der kan håndhæve evt. aftaler). Denne øverste instans er jo netop statsdannelsen, så nej. Man kan i realiteten kun have ét sikkerhedsfirma, inden for det samme areal.
“Der er en række postulater i dette indlæg, jeg må opponere mod.
F.eks. vil sikkerheden i et anarki ikke være geografisk begrænset. De forsikringsselskaber, vi har i dag er jo heller ikke geografisk – i hvert fald ikke formelt – begrænsede.”
Jeg forstår ikke, hvad du mener med, at sikkerheden ikke er geografisk begrænset i et anarki.
Forsikringsselskaberne er heller ikke sikkerhedsfirmaer eller voldsmonopoler – til gengæld er der et voldsmonopol til at sørge for, at de overholder sine kontrakter…
“Når du køber sikkerhed hos et firma, leverer dette firma sikkerhed for dig og din ejendom, dvs. hvis du ønsker at ingen må bære våben, a-bomber, pest osv. på din ejendom, finder du bare et selskab, der håndhæver dette”
Hvad, så hvis din nabo får lyst til at leje lidt med a-bomber på sin egen grund – skal han have lov til det?
@Trine
“Jeg kom til at sidde og undre mig over om det afgrænsede område man bor i under et sikkerhedsfirma, ikke vil begrænse handlefriheden?”
Jo, men så flytter man da bare, hvis man ikke synes, det er rart.
“Vil man i sidste ende ikke miste en stor del af sin handlefrihed?”
Vi skal huske på, at min fremstilling af stater – i modsætning til anarkokapitalisme – ikke kræver en revolution, eller, som Jesper Frederiksen kalder det, ‘frivillig forvandling’. Mit statsbillede er noget, som man kan bruge til at forklare, hvorfor stater handler, som de gør, og samtidigt er det en teoretisk overvejelse, hvorvidt stater er legitime eller ej.
“Jeg faldt over en af din frase om at der vil gælde strengere krav for legitimitet, hvis ikke man er rig nok til at flytte. Hvorfor vil der det?”
Fordi hele mit statsbegreb går ud på, at man har muligheden for at flytte – den materielle levestandard, der muliggør en flytning, da dette er forudsætningen for, at man kan tale om en konkurrence staterne imellem, og da dette er en forudsætning om, at man kan tale om borgerens accept af statens udøvelse af sit voldsmonopol.
Stater kan altså ikke tillade store brud på ejendomsretten, hvis borgerne ikke har mulighed og råd for at flytte. Derfor udøver Kina i min optik illegitim vold mod noget af sin befolkning, da den for det første ikke respekterer egendomsretten inden for landets grænser, og da det meste af Kinas befolkning ikke har råd til at flytte.
Jeg håber, svarene giver mening
@Arnoll
“Men det er meget interessant at du pointere at brain drain skaber en konkurrence mellem “sikkerhedsfirmaerne” (jeg ville så have kaldt dem mafia-banderne). Lidt ærgeligt organisationer som EU forsøger at fjerne skatte-konkurrencen mellem staterne.”
Prøv at forestille dig, hvilke implikationer et lovgivende FN så ville have!
Thorkil, omkring det med sikkerhedsfirmaerne vil jeg opfordre dig til at læse dette afsnit: http://liberator.dk/art-detail.asp?A_id=319
@Thorkil
Der må være en række begrænsninger/forhindringer når man skal flytte fra det ene land til det andet? Nu nævner du f.eks. selv Kina, der kan man jo ikke bare flytte uden statens tilladelse. Det begrænser da handlefriheden.
Det bare ikke alle der har muligheden for at flytte, hverken materielt eller følelsesmæssigt, skal de tolerere overgreb?
@ Th. Værge
“JO, hvis sikkerhedsfirmaerne ikke behøver at være geografisk afgrænsede, så falder hele min argumentation til jorden.”
Fedt. Det vil jeg så prøve at gøre. Din argumentation for at de skal være geografisk begrænsede kommer her:
“Pointen er, at disse sikkerhedsfirmaer ikke er effektive, når de ikke kan kontrollere, hvem og hvad, der kommer ind og ud af et geografisk område; hvis jeg f.eks. tager en dødelig smitsom sygdom og slipper den ud i din nabos have, og dit sikkerhedsfirma ikke har ret til at stoppe mig, så kan dit firma ikke løse opgaven. Ergo skal sikkerhedsfirmaet kunne håndhæve love inden for et geografisk afgrænset område.”
Hele dit argument her falder til jorden af flere grunde.
- hvis du producerer en smitsom sygdom kan det tolkes som en trussel og dermed giver det mig ret til at forhindre dig i at producere den da den er en trussel.
- det er muligt at boykotte folk med hang til at producere den slags smitsomme sygdomme
- allerede i dag er det muligt at producere den slags i u-lande og alligevel sker det aldrig at en eller finder på at producere en sygdom og slippe den løs
og når det så er sagt kan man også argumentere for at et anarcho-kapitalistisk samfund faktisk er bedre til at håndtere smitsomme sygdomme. Hele spørgsmålet bunder nemlig ud i et spørgsmål om ejendomsretten. Hvis du således har en smitsom sygdom og gerne vil gå ud på en vej kan ejeren af vejen lovligt forhindre dig i at gøre dette. og hvilken privat-ejer ville ikke gøre dette. samtidigt ville andre grundejere selvfølgelig også forbyde dig at gå på deres grund. konklusionen er at du nu er i en slags karantæne. samtidigt vil man så se private entreprenører som vil bygge områder hvor du så kan flytte hen (mod betaling) hvor du er afskåret fra omverdenen. Tadà! karantæne opnået uden nogen former for tvang – er det ikke fantastisk?
Argumentet stammer i øvrigt fra følgende artikel jeg engang læste:
http://www.mises.org/story/2635
Det samme gælder i øvrigt atomvåben. Dette vil kunne klares ved at boykotte alle som besidder disse. I øvrigt kunne man også vælge at tolke et atomvåben som en trussel og dermed var det retfærdigt at forhindre andre i at producere atomvåben*. Men når det nu også er sagt, så er det da interessant at en hel masse stater allerede nu besidder massevis af atom-våben. Det er jo nærmest et argument for at vi afskaffer staterne for at undgå atomkrig?
“Og det er ligeledes nødvendigheden af love og muligheden for at håndhæve disse, der umuliggør, at flere firmaer kan operere inden for samme areal – firmaerne skulle i givet fald, så overholde hinandens love, og der måtte være en øverste instans (der kan håndhæve evt. aftaler). ”
Dit problem løses ved at “loven” bestemmes af den person som ejer grundstykket. Dvs. ejeren af vejen bestemmer reglerne for dette stykke jord, og ejeren af et hus bestemmer reglerne for dette etc. Dette vil munde ud i, at der vil opstå konkurrende regelsæt fx Arnoll Lov A/S, Værge lov A/S etc. Sandsynligvis vil alle i et givent område adoptere ca. de samme love, dvs. alle love er frivilligt bestemt og bygger på, hvad der spontant er opstået, dvs. den gældene kultur. Det kan da ikke være mere konservativt?
Men ligeså snart man begynder at tvinge andre til at optage et bestemt regelsæt (som staten gør i dag) er der tale om tvang.
I øvrigt vil jeg anbefale dig at læse:
http://www.mises.org/books/chaostheory.pdf
Lad mig prøve at gøre klart hvori forskellen på et sikkerhedsfirma og staten ligger:
a) statens indtægter opkræves gennem tvang
b) staten forbyder andre konkurrenter gennem brug af vold
så længe staten benytter sig af a) og b) er der ikke tale om frivillige sikkerhedsfirmaer.
@Arnoll
Problemet med hele din argumentation for anarkokapitalismen er, at det kræver en revolution for at blive indført. Og desuden kan man opstille teoretiske problemsstillinger og måder, hvorpå private vagtfirmaer kan løse disse, men den slags teoretiske overvejelser bygger ikke på empiri og er derfor ikke særligt interessante.
Min fremstilling tager derimod udgangspunkt i det eksisterende samfund og giver et bud på, hvordan staters ageren i et sådant samfund kan tolkes. Det synes jeg er mere interessant end teoretiske overvejelser om, hvorvidt et anarkokapitalitisk samfund kan fungere eller ej…
Du lader til at misse min pointe, om at de private sikkerhedsfirmaer, som du efterlyser, bliver nødt til at være geografisk afgrænsede:
“Hvis du således har en smitsom sygdom og gerne vil gå ud på en vej kan ejeren af vejen lovligt forhindre dig i at gøre dette.”
Ja, selvfølgelig har ejeren ret til at forhindre det. Men hvis vejen er 200 km lang, så kan det blive lidt svært at håndhæve denne ret, hvis ejeren (eller hans sikkerhedsfirma) ikke også ejer (eller udøver kontrol) med det omkringliggende områder.
“Lad mig prøve at gøre klart hvori forskellen på et sikkerhedsfirma og staten ligger:
a) statens indtægter opkræves gennem tvang
b) staten forbyder andre konkurrenter gennem brug af vold”
a) Nej. sikkerhedsfirmaer vil også blive nødt til at opkræve deres penge gennem tvang, netop fordi firmaerne er geografisk afgrænsede. Lad os tage et eksempel:
Et lejlighedskompleks er blevet enige om, at det er smart, at gå sammen om at ansatte det samme sikkerhedsfirma til at passe på alle lejligheder i komplekset. På den måde får lejlighederne optimal beskyttelse, da firmaet kan installere alarmer og låse ved indgangen, så alle lejligheder nyder samme sikkerhed billigt. Du bor i dette kompleks og beslutter dig nu for at melde dig ud af samarbejdet. Det er jo din lejlighed, så det må vel være din ret? Selvfølgelig har du ikke lov til at melde dig ud, da du jo også nyder den fælles sikkerhed. Derfor vil sikkerhedsfirmaet opkræve betaling for låsene, alarmerne og eventuelle vagter gennem tvang. At private sikkerhedsfirmaer kun er effektive, når de er geografisk afgrænsede kan bl.a. ses her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Gated_communities
b) Nej. Danmarks konkurrenter er bl.a. England, Sverige og USA, som ikke forbudt gennem brug af vold. Det er kun inden for Danmarks grænser, at konkurrenter forbydes, og dette er en nødvendighed.
Hej Thorkil,
Jeg ser rigtig mange problemer i dit indlæg:
1. Skat er en grov krænkelse af ejendomsretten.
- Ja, det er du på sin vis ret i, men jo lavere skatten er jo mere får den karakter af at være betaling for en modtaget ydelse. Men det holder aldrig op med at være en krænkelse.
2. Sikkerhedsfirmaer og geografiske områder.
- Argumentet for at der skal ydes sikkerhed på et sammenhængende geografisk område kommer åbenbart af et ønske om at den sikkerhed de skal yde også skal komme før der sker en forbrydelse (eksemplet med atombomben). Det er bare ikke sikkerhedsfirmaet opgave. Sikkerhedsfirmaets funktion er at levere en troværdig hævn, som alle tror på vil komme hvis de gør noget forkert. Spørgsmålet er om det ikke er præcis den samme sikkerhed stater yder på deres geografiske område når det kommer til stykket.
3. Sikkerhedsfirmaernes krav.
- Firmaerne vil sikkert kræve at kunderne ikke anskaffer atomvåben, hvis de skal levere sikkerhed til en lav pris. Måske kræver sikkerhedsfirmaerne har du anskaffer et skydevåben hvis du skal have rabat på deres ydelse – hvem ved? Det hele handler om pris, og hvis et firma stiller nogle krav du ikke bryder dig om, så kan du bare opsige aftalen; det er hele humlen. Sikkerhedsfirmaerne vil give den samme effekt som staten, hvilket du også skriver, men kontrollen med dem og metoderne er helt anderledes.
4. Man skal bare kunne flytte.
- Det kriterier kan jeg virkelig ikke lide. Det, der gør os til mennesker, er de sociale og økonomiske relationer vi indgår i der hvor vi lever vores liv – dvs. det samfund vi befinder os i og er en del af, er netop det, der gør os til mennesker. Dvs. hvis vi ikke kan lide voldsmændenes handlinger, så skal vi opgive vores menneskelighed og identitet og flytte et andet sted hen og så genopbygge vores menneskelighed. Jeg synes ikke det er et retfærdigt krav.
- Hvor kommer staternes ”nye legitimitet” fra? Hvis nu Bandidos gennemfører et statskup, så har Bandidos-staten altså legitimitet selvom det på alle måder var et illegitimt kup de lavede! Den legitimitet du taler om er altså bare en omformulering af at ”might makes right.” Hvis vi skal acceptere det, så må vi principielt acceptere bøllen, som hærger i skolegården, så længe vi altså er elever.
Eksemplet med lejlighedskomplekset holder ikke, for idet du i ejendommen aftaler med dine naboer at ejendommen leverer sikkerhed, så afgiver du en del af ejendomsretten til din lejlighed til ejerforeningen. Den ejendomsret kan du ikke bare kræve tilbage når det passer dig.
“Problemet med hele din argumentation for anarkokapitalismen er, at det kræver en revolution for at blive indført.”
Det er for så vidt fuldstændigt ligemeget. Det her er en teoretisk diskussion og jeg holder fast på at det system vi har nu IKKE er anarcho-kapitalisme i modsætning til hvad du påstår.
Derudover vil jeg påstå at anarcho-kapitalisme heller ikke vil føre til det system vi har nu, i og med der er en masse checks and balances.
I øvrigt er jeg også uenig med dig i at det kræver en revolution at indføre anarcho-kapitalisme. Du kan fx gøre det gennem de demokratiske indstitutioner? Eller man kan gøre det ved at folk vælger at blive fuldstændigt ligeglad med staten… det er måske endda sandsynligt at globaliseringen med stater der konkurrerer om den laveste skat og det bedste samfund fører til anarcho-kapitalisme…hvem ved, tanken er i hvert fald spændene.
“Og desuden kan man opstille teoretiske problemsstillinger og måder, hvorpå private vagtfirmaer kan løse disse, men den slags teoretiske overvejelser bygger ikke på empiri og er derfor ikke særligt interessante.”
Lad mig sige det sådan her…hvis jeg kunne trykke på en knap der gjorde danmark anarcho-kapitalistisk ville jeg ikke trykke på den. Dette fordi vi netop ikke har nok empirisk viden omkring det til at jeg ville revolutionere på den måde. Dette betyder dog ikke at alt teorien omkring anarcho-kapitalisme er forkert, men blot at jeg ikke har 100% tillid til idéen.
Når det så er sagt findes der faktisk en smule empiri omkring anarcho-kapitalisme. Fx eksisterede Irland i 1000 år med institutioner der i høj grad mindede om anarcho-kapitalisme
Derudover er der Island der eksisterede i ca. 300 år
og så er der enkle ø-samfund også
Alle samfund brød sammen pga. angreb ude fra. Hvis du vælger at se vores stater som frivillige communities (hvad de ikke er) ville et voldeligt angreb på konkurrenter alligevel aldrig have været tilladt. Et genialt essay med empiriske eksempler på anarki kan i øvrigt findes her:
http://www.cato-unbound.org/2007/08/06/peter-t-leeson/anarchy-unbound-or-why-self-governance-works-better-than-you-think/
“Du lader til at misse min pointe, om at de private sikkerhedsfirmaer, som du efterlyser, bliver nødt til at være geografisk afgrænsede:”
Nej jeg gør ikke. Irland i middel-alderen er et eksempel på at sikkerhedsfirmaer ikke behøves at være geografisk afgrænsede..End of discussion…
“Ja, selvfølgelig har ejeren ret til at forhindre det. Men hvis vejen er 200 km lang, så kan det blive lidt svært at håndhæve denne ret, hvis ejeren (eller hans sikkerhedsfirma) ikke også ejer (eller udøver kontrol) med det omkringliggende områder.”
Igen….de omkringliggende områder kan (og vil) gøre det samme fordi de heller ikke er interesseret i at folk med pest render rundt på deres ejendom. Resultatet er at personen med smitsomme sygdomme hurtigt ville blive boykottet. Overskrider personen med den smitsomme syugdom alligvel dette boykot kan de føre ham for retten.
Men hvordan kan stater egentligt håndhæve smitsomme sygdomme i dag? Hvis jeg har en smitsom sygdom kan jeg da rejse gennem hele EU uden problemer…eller gennem hele USA. Smitsomme sygdomme ser ikke ud til at være noget super stort problem (hvilket skyldes hvor langt vores sundhedsvæsen er nået)
Dermed er smitsomme sygdomme et fuldstændigt irrelevant argument for hvorfor et sikkerhedsfirma er nødt til være på et begrænset areal.
“a) Nej. sikkerhedsfirmaer vil også blive nødt til at opkræve deres penge gennem tvang, netop fordi firmaerne er geografisk afgrænsede. Lad os tage et eksempel:”
Jeg mener ikke at man kan se hele Danmark som et stort anarcho-kapitalistisk gated community som du vil have det til at se ud som. For at gøre dette er du nødt til at påvise at den politi-beskyttelse vi har i dag er opstået frivilligt gennem kontrakter i fortiden. Det er den nemlig ikke. Hele statens historie bygger på vold og tvang og deri ligger hele forskellen.
“b) Nej. Danmarks konkurrenter er bl.a. England, Sverige og USA, som ikke forbudt gennem brug af vold. Det er kun inden for Danmarks grænser, at konkurrenter forbydes, og dette er en nødvendighed.”
Er konkurrenterne nu også altid det? Jeg kan da finde flere steder i historien hvor dine såkaldte gated community angriber konkurrenter (fx island og irland)…dette kan aldrig være tilladt i et anarcho-kapitalistisk system…
Et lejlighedskompleks er blevet enige om, at det er smart, at gå sammen om at ansatte det samme sikkerhedsfirma til at passe på alle lejligheder i komplekset. På den måde får lejlighederne optimal beskyttelse, da firmaet kan installere alarmer og låse ved indgangen, så alle lejligheder nyder samme sikkerhed billigt. Du bor i dette kompleks og beslutter dig nu for at melde dig ud af samarbejdet. Det er jo din lejlighed, så det må vel være din ret? Selvfølgelig har du ikke lov til at melde dig ud, da du jo også nyder den fælles sikkerhed. Derfor vil sikkerhedsfirmaet opkræve betaling for låsene, alarmerne og eventuelle vagter gennem tvang. At private sikkerhedsfirmaer kun er effektive, når de er geografisk afgrænsede kan bl.a. ses her.
Jeg er meget enig med Kian! Dette argument holder simpelthen ikke af to grunde:
1) Hvis man indgår aftalen, så kan den, som Kian påpeger, ikke bare opsiges når som helst, fordi det ikke kun er ens egen, men også andres frie ejendomsret, der er involveret. Derfor må man lade være med at indgå en sådan fælles aftale, hvis man ikke er parat til at opgive en smule af sin ejendomsret.
2) Hvis man eksempelvis skal flytte til en sådan ejendom, må folkene i lejlighedskomplekset naturligvis udarbejde en aftale, så man ved, hvordan forholderne omkring sikkerhedsfirmaerne er i den pågældende ejendom. Er man ikke villig til at acceptere disse forhold, må man ganske enkelt vælge en anden ejendom, ellers vil man nemlig krænke andres ejendomsret, da aftalen med sikkerhedsfirmaet også inddrager lidt af de andre beboeres ejendomsret.
Jeg ved, det blev lidt kryptisk, men jeg håber, at det er forståeligt.
“Jeg er meget enig med Kian! Dette argument holder simpelthen ikke af to grunde:
1) Hvis man indgår aftalen, så kan den, som Kian påpeger, ikke bare opsiges når som helst, fordi det ikke kun er ens egen, men også andres frie ejendomsret, der er involveret. Derfor må man lade være med at indgå en sådan fælles aftale, hvis man ikke er parat til at opgive en smule af sin ejendomsret.”
Min argumentation holder, og nu vil jeg forklare hvorfor:
I har begge ret i, at jeg har opgivet en del af min ejendomsret, når jeg underligger mig den fælles aftale. Men det er forkert det, du skriver Emil, når du siger, at man må lade være med at indgå en sådan aftale, hvis man ikke er parat til at opgive en smule af sin ejendomsret – for man kan ikke altid undgå at blive tvunget ind i en sådan aftale.
Lad os tage eksemplet op på et lidt større plan, som forhåbentlig illustrerer forbindelsen til stater tydeligere:
En mand har vokset op i et gated community. Hans forældre dør, og han arver det hus som de ejede inde i det geografisk afgrænsede område. Han mener nu, at han ikke skal betale til opretholdelsen af den fælles sikkerhed, da han jo aldrig selv har tilmeldt sig dette gated community. Ligesom i tilfældet med lejlighederne, så kan han jo selvfølgelig ikke melde sig ud af dette sikkerhedsfirma, da han jo nyder godt af sikkerheden. Derfor vil hans penge blive opkrævet med tvang, og dette vil være retfærdigt, da man, som I ganske rigtigt skriver, har opgivet en del af sin ejendomsret, når man vælger at bo i dette gated community. Han ejer altså det hus, som han har arvet af sine forældre, men kun under visse betingelser – at han betaler til opretholdelsen af sikkerheden inden for de love, der nu engang gælder for det pågældende gated community. Det burde være klart nu, at dette tilfælde kan føres over til en stat – bare det, at man vælger at blive boende i en stat er en accept af, at man accepterer at overdrage en del af sin ejendomsret til et fælleskab.
“2) Hvis man eksempelvis skal flytte til en sådan ejendom, må folkene i lejlighedskomplekset naturligvis udarbejde en aftale, så man ved, hvordan forholderne omkring sikkerhedsfirmaerne er i den pågældende ejendom. Er man ikke villig til at acceptere disse forhold, må man ganske enkelt vælge en anden ejendom, ellers vil man nemlig krænke andres ejendomsret, da aftalen med sikkerhedsfirmaet også inddrager lidt af de andre beboeres ejendomsret. ”
Netop. Når man flytter ind i en stat, så overdrager man en del af sin ejendomsret for, at der kan opretholdes en vis sikkerhed.
Det samme gør sig gældende, når man vælger at blive boende i den stat, man er født i.
@ Th. Værge
“1)”
Problemet er bare at sådan en frivillig aftale mellem vores forældre og staten aldrig har fundet sted. Hvis staten var opstået gennem frivillige aftaler kunne du måske kalde vores stater for sikkerhedsfirmaer, men historisk set er staten kun opstået gennem vold, mord og tyveri.
Man har ikke opgivet sin ejendomsret, men man har solgt den. Arvingen i dit eksempel ejer ikke fuldt ud ejendomdretten til huset i det community hvor det ligger. Communitet ejer også en andel.
Forskellen på et gated community og en stat er at beboerne i communitiet på alle tænkelige måder er medejere af communitet. Det er på ingen måde tilfældet med stater, og her spiller størrelse også ind.
Gated communities vil være af begrænset størrelse i modsætning til stater, hvilket betyder at det ikke har så store porsonlige konsekvenser at flytte ud af det, som det er at flytte ud af en stat.
Ligeledes, så er der en mulighed for at købe den resterende ejendomsret tilbage fra communitiet, hvilket der heller ikke er i stater, og det skyldes i høj grad staternes modus operandi.
Hvis borgernes forståelse og statens selvforståelse tager udgangfspunkt i ejendomsretten (ligesom gated communities), så er det en så formildende omstændighed at stater efter min meing kan retfærdiggøres.
@Arnoll:
“men historisk set er staten kun opstået gennem vold, mord og tyveri.”
Mit indlæg skal, som tidligere sagt, bl.a. forklare, hvorfor stater handler som de gør.
At stater generelt (ikke kun den danske) har begået mange forbrydelse ift. ejendomsretten gennem historien, har intet at gøre med, hvordan stater handler i dag.
Desuden mener jeg ikke, at du kan erklære den danske stat illegitim, da forbrydelserne er sket i en anden tid, hvor det teoretiske grundlag for ejendomsretten ikke var på plads, og hvor den herskende samfundsmoral var anderledes end i dag. Desuden skal skylden for denne voldelige historie i stedet lægges på enkelte individer i stedet for et relativt diffust begreb som staten er i dag.
(Jeg skriver, at staten er et diffust begreb, da der ikke er nogle ejere, og da der ikke er én person, der har magten i staten)
[...] Se desuden mit bud på fremtidens statsudvikling, der forklarer braindrain set i et andet lys: http://blogs.konservativungdom.dk/hojborgen/2008/04/19/den-nye-legitimitet/ [...]
Kære Thorkil Værge
Tak fordi du anerkender at skat som udgangspunkt er en krænkelse af ejendomsretten. Dette er selvsagt et alvorligt problem, da statens virke derved bliver illegitim fsv. den fungerer sig ved skatteopkrævning, altså krænkelse af det ukrænkelige.
Visse stater opkræver ikke skat, fx nogle af de olierige stater i Mellemøsten. Disse udøver andre former for krænkelser, så som også skatteopkrævende stater udøver mange former for krænkelser af selvejerskabet (du nævner selv nogle eksempler).
Du ønsker så at give stater ny legitimitet ved at de skal tillade fri konkurrence mellem staterne, og finder denne “løsning på problemet” bedre end private sikkerhedsfirmaer. Du skriver så at Kina er en illegitim stat, fordi mange borgere ikke har en reel mulighed for at flytte til en anden stat. Men det gælder vel for mange borgere i alle stater, at de økonomisk ikke kan siges at have reelle valgmuligheder. Og selv dette kan vel diskuteres, for når der udbryder hungersnød eller krige så skal folk nok flytte sig, uanset fattigdom – med kendte flygtningestrømme til følge.
En sjov og fundamental forudsætning er din geografiske afgrænsning af voldsmonopoler. Som om kriminalitet ikke er grænseoverskridende og som om staten står som beskytter af den enkelte. Forudsætningen holder ikke, du beskriver nødvendigheden af og definerer blot staten som en Mafiaorganisation. Den besidder også en form for voldsmonopol i et geografisk afgrænset område, hvor folk kan flytte til og fra frivilligt, men hvor Mafiaens lov gælder.
Jeg mener ikke man som udgangspunkt kan være født til at være underlagt et voldsmonopol, det betinger at staten har erhvervet retmæssig ejerskab til et givent geografisk område. Fx ved at den har købt en landområde, hvoraf opstår samfund, hvor mennesker frivilligt har bosat sig i dette område. Så er voldsmonopolet legitimt. Men vi snakker om fx Danmark som et samfund, hvor staten er opstået på et sent tidspunkt og har “kuppet” sig til et voldsmonopol (igen som en Mafiaorganisation) med deraf følger (skatteplyndring og andre krænkelser), muligvis med visse borgeres velsignelse, men ihvertfald ikke alles. Forsimpelt kan man sige, at statens virke kan legitimeres ved at hver borger skriver under på Grundloven (om man mente denne fastsætter klare linier for statens virke, jeg mener det ikke). Dem, som således ikke skriver under kan ikke være omfattet af statens virke og bestemmelser, herunder krænkelser.
Nu til din forudsætning om sikkerhed som en nødvendighed. Hvilken sikkerhed mener du staten yder dig i dag? Staten beskytter først og fremmest sig selv og sine interesse (primært skatteopkrævningen; igen som i en Mafiaorganisation), og fungerer tillige som opmand borgerne imellem. Det forholder sig jo ikke sådan, at den beskytter dig mod kriminalitet eller overgreb. I bedste fald skriver du en anmeldelse til politiet, når du er blevet berøvet eksempelvis. Ikke fordi du forventer staten af den grund opklarer forbrydelsen (er det 5-10% af berigelseskriminaliteten der opklares). Du skriver en anmeldelse fordi det står i din private forsikringspolice at du skal anmelde det. Denne anmeldelsesprocedure af hensyn til forsikringspolicer kunne lige så godt udøves af private firmaer. Også når det gælder domstole fungerer allerede private voldgifte til brugernes større tilfredshed end statens domstole.
Er problemet ikke, at du faktisk behøver sikkerhed, beskyttelse mod statens krænkelser?
“Løsningen” er simpelt hen at statens voldsmonopol må ophøre i forhold til den enkelte, og at den enkelte så frivilligt kan tilmelde sig de interessefællesskaber den enkelte ønsker og har behov for.
Jamen, er staten ikke rammen om fædrelandsfølelsen? Næ, egentlig ikke. Kongehuset fx er en blot en privat familie, som borgere jo fortsat frivilligt kan se op til – eller de kan se op til hvem de ønsker. Fodboldlandskampe er i forvejen private arrangementer, som vil fortsætte – blot uden staters repræsentanter på tilskuerpladserne. Kulturelle samlingspunkter (H.C. Andersen, Kim Larsen og hvad ved jeg) fungerer jo uanset staten.
Foruden at en stor del af borgerne vil savne den socialøkonomiske udligning staten foretager mod trusler om tvang mod mindretallet af reelle skatteborgere (38,5%), så er det største problem ved en sådan løsning forholdet til andre stater. Vihar erfaring for at andre stater ikke anerkender samfund uden statsdannelse (fx Christiania, Somaliland etc.), det Palæstinensiske selvstyre som en mulig undtagelse. Men hvem forestiller man sig ville angribe det danske samfund, selv om der ikke er et altomfangende voldsmonopol i form af en stat. De eneste krige stater har tabt med sikkerhed, er ikke krige mod andre stater, men mod ikke-stater, fx i Vietnam. Hvis halvdelen af borgerne besidder våben til selvforsvar (som i Schweitz eksempelvis) ville jeg som fremmed stat næppe prøve lykken. Måske for 50, 100 eller 200 år siden, men ikke i vore dage, hvor den privatkapitalistiske globalisering alligevel forbinder mennesker på kryds og tværs – på godt og ondt, og uanset gammeldags stater, som blot udgør en hindring for udfoldelsen.
Hvad siger du ?
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for dit lange og seriøse svar.
Du skriver:
‘Du ønsker så at give stater ny legitimitet ved at de skal tillade fri konkurrence mellem staterne, og finder denne “løsning på problemet” bedre end private sikkerhedsfirmaer.’
Her misforstår du mig. Min pointe er, at jeg tror, at private sikkerhedsfirmaer vil afgrænse sig selv geografisk. Dette baserer jeg for det første på erfaring, som vi allerede kender med gated communities, som jo netop er private sikkerhedsfirmaer, der er afgrænset geografisk. Se: http://en.wikipedia.org/wiki/Gated_communities
Dvs., at hvis vi i dag opløste alle stater, så ville de private sikkerhedsfirmaer begynde at afgrænse sig geografisk, da det er lettere at beskytte sine kunder, hvis man har kontrol med et geografisk område. Udstrækningen af disse gated communities ville variere, og på kort sigt ville de nok være noget mindre end nutidens stater. (Man kan evt. forestille sig alliancer mellem disse, som vil udvide indbyggernes bevægelsesmuligheder betragteligt). Ønsker man ikke at bo i et bestemt gated community, så kan man jo bare flytte til et andet. Man kan dog ikke skifte sikkerhedsfirma (eller afvise at have et sikkerhedsfirma) uden at sælge sin grund, da dette jo netop ville krænke dine naboers ejendomsret. Jf. mit svar til Leclerc pr. April 26th, 2008 at 4.09 pm.:
Jeg skrev:
‘En mand har vokset op i et gated community. Hans forældre dør, og han arver det hus som de ejede inde i det geografisk afgrænsede område. Han mener nu, at han ikke skal betale til opretholdelsen af den fælles sikkerhed, da han jo aldrig selv har tilmeldt sig dette gated community. Ligesom i tilfældet med lejlighederne, så kan han jo selvfølgelig ikke melde sig ud af dette sikkerhedsfirma, da han jo nyder godt af sikkerheden. Derfor vil hans penge blive opkrævet med tvang, og dette vil være retfærdigt, da man, som I ganske rigtigt skriver, har opgivet en del af sin ejendomsret, når man vælger at bo i dette gated community. Han ejer altså det hus, som han har arvet af sine forældre, men kun under visse betingelser – at han betaler til opretholdelsen af sikkerheden inden for de love, der nu engang gælder for det pågældende gated community. Det burde være klart nu, at dette tilfælde kan føres over til en stat – bare det, at man vælger at blive boende i en stat er en accept af, at man accepterer at overdrage en del af sin ejendomsret til et fælleskab (forhåbentlig under rammer givet af loven)’.
En verden, hvor vi opløser alle stater og lader sikkerhedsfirmaer beskytte os vil altså i længden føre til den verden, vi lever i i dag.
Jeg ønsker ikke at give stater en ny legitimitet. Jeg mener, at stater får en ny legitimitet inden for rammerne af ejendomsretten – når man har muligheden for at flytte fra sin stat, så er man frit stillet til at vælge det sikkerhedsfirma/stat/samfund(!), man ønsker at leve i.
Lad mig illustrere med et eksempel:
Personligt kan jeg ikke udstå den offentlige debat i Danmark, der er så venstreorienteret, kulturradikal og statsfascistisk, at det alene er god nok grund for mig til at flytte. At vi i Danmark betaler verdens højeste skat øger ikke just min kærlighed til fædrelandet. Jeg kan nu træffe det valg at flytte til eksempelvis USA eller lignende, da den offentlige debat her er anderledes og skatterne lavere (også mange andre samfundsmæssige fordele imho).
Når/hvis jeg flytter til USA, så svarer det til, at jeg skifter sikkerhedsfirma – jeg kan ikke forvente at få lov til at skifte sikkerhedsfirma til den amerikanske hær, da det ville krænke borgere i Danmarks ejendomsret samt være uacceptabelt for USA’s sikkerhedsfirma.
Du skrev:
‘Nu til din forudsætning om sikkerhed som en nødvendighed. Hvilken sikkerhed mener du staten yder dig i dag …’
Har jeg på noget tidspunkt skrevet, at jeg mener, at den danske stat gør et godt stykke arbejde, hvorfor tror du, jeg har tænkt mig at flytte?
Du skrev:
‘Er problemet ikke, at du faktisk behøver sikkerhed, beskyttelse mod statens krænkelser?’
Det har jeg allerede – jeg kan flytte ud af landet, hvis jeg ikke mener, at den danske stat gør et ordentligt arbejde.
Det smukke er, at stater bliver underlagt markedsvilkår, da det jo allerede nu viser sig, at visse stater har store problemer med braindrain, Danmark og Frankrig etc. Danmark og Frankrig bliver nødt til at omlægge sin førte politik til noget, som borgere rent faktisk gider leve med. Hvis man har lyst til at bo i en stat, der fungerer som en kibbutz, så har man lov til det (man skal bare have lov at flytte væk igen).
Du skrev:
‘“Løsningen” er simpelt hen at statens voldsmonopol må ophøre i forhold til den enkelte, og at den enkelte så frivilligt kan tilmelde sig de interessefællesskaber den enkelte ønsker og har behov for.’
Nej. Fordi en sådan begrænsning af statens voldsmonopol er en krænkelse af dine naboers ejendomsret jf. svaret pr. april 26th, 2008 at 4.09 pm.
Mht. det historiske ’ejerskab’ fra statens side, så har jeg allerede givet mit besyv derom pr. April 28th, 2008 at 10:20 am.
Når dette er sagt, så må jeg dog indrømme, at jeg synes, at det mest interessante ved dette syn på stater er, at vi kan forudsige, i hvilken retning mange lande vil bevæge sig fremover. Braindrain er en enorm trussel for mange vesteuropæiske lande, og dette må stoppes, hvis staterne skal kunne vedblive at opretholde sig selv. Jeg tror altså, at vi på langt sigt vil få mere frihedsorienterede stater med lave skatter etc., da vi pt. ser, at det er disse stater flest folk flytter til.
Håber, det svarer nogle af dine spørgsmål
- Thorkil Værge
Th. Værge Says:
“Min pointe er, at jeg tror, at private sikkerhedsfirmaer vil afgrænse sig selv geografisk. Dette baserer jeg for det første på erfaring, som vi allerede kender med gated communities, som jo netop er private sikkerhedsfirmaer, der er afgrænset geografisk.”
Det er jeg uenig i. Det er korrekt for så vidt gælder gates communties, som jeg som benævnelsen antyder omhandler som enklaver som set i fx amerikanske bysamfund og Barcelona, som skal beskytte derboende borgere mod vold/indbrud i det omliggende lokalsamfund. Et lejlighedskompleks med en vagt er også et gated community, men som altså ikke kan sammenlignes med en stat eller et land som omfatter en række små samfund. De pågældende vagter eller sikkerhedsfirmaer kan i øvrigt være gennemgående, og altså grænseoverskridende. Nu opretholder de fleste stater jo ubetinget voldsmonopol, men i Irak eksempelvis, har USA og irakerne jo i visse områder udliciteret sikkerhedsopgaver (voldsmonopolet er vist en saga blot i Irak) til flere forskellige private firmaer. Bl.a. fordi dødstal indenfor disse ikke tæller med i de officielle amerikanske tabstal. Så det med den geografiske afgrænsning er jo netop det der kendetegner stater, men ikke private firmaer, som driver forretning på kryds og tværs indenfor et land, men også på flere forskellige kontinenter (globalisering).
“Jeg ønsker ikke at give stater en ny legitimitet. Jeg mener, at stater får en ny legitimitet inden for rammerne af ejendomsretten – når man har muligheden for at flytte fra sin stat, så er man frit stillet til at vælge det sikkerhedsfirma/stat/samfund(!), man ønsker at leve i.”
At man kan vælge at bosætte sig i Andorra, som ikke har indkomstskatter, er godt, men ændrer jo ikke ved at man hvis man flytter fordi man føler sin ejendomsret krænket er en flygtning (at man er blevet krænket som baggrund for udflytningen).
Det du måske overser er, at Ejendomsretten kom før staten. Den er indirekte beskrevet bl.a. i Jydske Lov (sætning 2 efter Med Lov Skal Land Bygges). Betingelsen for staten har altså altid været den private ejendomsret – eller selvejerskabet som vi kalder det. Kongen var en mere eller mindre selvudnævnt regent, som finansierede sir virke legtimt ved at homesteade fx forbindelsesruter og ved at tilbyde beskyttelse til herremænd og andre.
Udgangspunktet har været det samme i andre samfund. Statsdannelser er kommet til siden – under forudsætning om selvejerskabet, den privat ejendomsret og personlige frihed – i DK om talt i GRLs §71-73. Statens virke skal altså tage udgangspunkt i dette, så jeg burde ikke flytte til Andorra – men kræve at Staten overholder reglerne for sit virke.
Primært i efterkrigstiden er det gået grueligt galt afsted, og både den personlige frihed (seleforbud, hashforbud m.v.) og den private ejendomsret (lukkelov, hashsalg, skatter m.v.) er i dag blot til pynt og håndhæves alene mellem borgerne med staten som opmand, men ikke mellem staten og borgerne. Og det opfatter jeg som illegitimt.
Så: Jeg anerkender at jeg blot kan flytte til Andorra eller et andet sted (det har jeg frihed til, hvis der ellers er fri adgang – det er der fx ikke til USA). Men som udgangspunkt mener jeg, at min ejendomsret bør håndhæves i Danmark, fordi statens eksistens funderer sig på den forudsætning. Så en begrænsning af statens voldsmonopol i respekt for mit selvejerskab er ingenlunde en krænkelse af mine naboers ejendomsret – tværtimod.
Jeg er så enig i, at globalisering forhåbentlig kan påvirke tingene i en positiv retning (modsat de forgangne 50 år). Og det får du jo som helt ung så muligvis gavn af som frihedselsker.