De sidste par måneder har jeg stået foran Christiansborg sammen med Skattevagten og kæmpet for lavere skatter. Mange gange er jeg blevet kaldt egoist og enkelte gange også blevet kendt skyldig i at forsage det kommende sociale massemord – når nu velfærdsstaten bryder samme. Mange floskler skal man hører på når man kæmper for en sag, som er så misforstået og misinformeret som denne, og ikke mindst når man har fået stukket adjektiver i skoene, som man bestemt ikke mener hører til dér, kan det være anstrengende.
Grunden til kampen for lavere skatter er blevet ført lige netop nu, har været at forsøge på at influere det forlig, der var lagt op til ovenpå Skattekommissionens rapport. Det der til daglig kaldes skattereformen. Skattereformen, som egentlig ikke rigtig er en reform men mere en omrokering, er både uambitiøs, kedelig, og ødelæggende for dansk økonomi. Både de af Skattekommissionen forslåede tiltag, men ikke mindst det indgåede forlig, siger nogen er et resultat af realpolitik; man kan jo ikke opnå mere end det. Alligevel mener jeg forliget er et resultat af en tankegang: Fordelingspolitik.
Fordelingspolitik var kerneelementer i debatten op til forliget og underforliget. Helle Thorning Smidt har kaldt det den skæveste reform nogen sinde. Dansk Folkeparti var med til at tage topskattelettelserne af bordet og udjævne fordelingen af goder og skatter. Alt sammen bunder i tankegangen om, at der skal være en fordeling af borgernes økonomi imellem hinanden, så der skabes grundlag for lighed. VK forsvarede sig ved at sige, at vi jo stadig var verdens mest lige land. For mig er begreberne uforståelige. Hvorfor skal vi have lighed? Ikke dermed sagt vi skal have ulighed, men det er vel ikke statens opgave at omfordele de penge jeg har fået. Fair nok, hvis de går til dem som faktisk har brug for det, men de skal da ikke gå til min nabo, som har ligeså mange penge som jeg?
Velfærdstaten er ophavsmand til denne tankegang. Ideen om universelle ydelser og lighed blandt alle. Alligevel er det tydeligt, at velfærdsstaten også nedbryder de positive effekter, som var engang. Flid, initiativ og ikke mindst familien undergraves i denne statssammensætning. Flid, fordi flere og flere nægter at arbejde for mindre, end de kan få ved at gå hjemme. Initiativ, fordi mange heller vil være hjemme end at arbejde mere for meget lidt. Familien fordi rollen som forsørger og støtte overtages af staten. Netop familien spiller en vigtig rolle for mig, da denne er mit udgangspunkt, der hvor jeg møder verden fra, der hvor jeg lærte mit modersmål (ligesom det danske samfund).
Man kan snakke meget om dårlighederne for hvorfor der er så høj skat, men hvorfor bør der være lav skat? Skattesatsen er ikke nødvendigvis givet på forhånd. Den afgøres først og fremmest af om den kan dække udgifterne til statens opgave. Statens opgave er dog ikke et relativt begreb. Statens hovedopgave er at sikre borgernes ejendomsret, og de rettigheder som udspringer heraf. Det betyder udgifter til politi, forsvar og retssystem. Herud over har staten en særlig forpligtelse for at hjælpe de i samfundet, som ikke kan hjælpe sig selv, hvis familie ikke kan hjælpe dem, eller hvis lokalsamfund ikke har mulighed for at hjælpe dem. Dog er der en enkelt kerne undtagelse: Folkeskolen. Altså en meget mindre opgave pamflet end den Staten i dag varetager. Der er også en god sammenhæng mellem hvor lav skatten er og hvor stor den enkeltes frihed er. Derfor skal skatten være så lav som mulig.
Herudover findes der mange ubestridelige økonomiske argumenter, som kun peger i retningen af, at lav skat fungerer bedst.
Betyder det så, at jeg ikke ønsker at hjælpe og egoistisk? Nej, der er nemlig en klar skelnen mellem samfund og stat for mig. Staten er et redskab for samfundet at opretholde ejendomsret og andre friheder. Samfundet er den gruppe af individer, som har samlet sig om et fællesfodslag. Derfor er det også i samfundets bedste interesse at hjælpe hinanden. Faktisk finder jeg det moralsk anstødeligt hvis man ikke hjælper ens familie, ens venner og ens samfund. Alligevel kunne jeg aldrig finde på at tvinge andre til at have samme moral, og derfor kunne jeg heller aldrig tvinge andre til at betale en høj skat.
Kilder:
Skattekommissionen
Forårspakke 2.0
Virkelig velformuleret og gennemtænkt. Er helt enig og synes du kommer med nogle gode argumenter.
I afsnittet hvor der står at skattereformen er en initiativ-dræber kunne man eventuelt også have med, at den demotivere mange unge til at tage en lang uddannelse, fordi det simpelthen ikke kan betale sig, og også den problematik at dem der så har taget en længerevarende uddannelse fraflytter landet…
Hov, smileyen var altså til dit indlæg, og selvfølgelig ikke til at unge ikke vil tage en uddannelse og at de højtuddannede emigrerer.
…Bare så der ikke er nogen der misforstår.
Rigtig god artikel Chris. Du rammer især essensen af den konservatives væsentligste kamp i dag med sætningen “Flid, initiativ og ikke mindst familien undergraves i denne statssammensætning”.
Hvorfor mener du staten skal stå for folkeskolen?
Hvorfor ikke gøre med folkeskolen, som med alle de andre vigtige ting, og kun sørge for at fattige familier også kan komme i skole.
Hvis man helt dropper folkeskolen, og kun har privatskoler, så er det de rige, der sætter standarden for hvad en skole kan og skal. Familier, der ikke har råd til at betale for skolegangen, kan så få en plads på privatskolerne med høj kvalitet af staten. Så er der ikke noget med A og B hold, og de elendige offentlige skoler med laveste fællesnævner afskaffes helt. Win-win.
Se evt http://en.wikipedia.org/wiki/School_vouchers
Rigtigt godt indlæg, Chris. Jeg synes især, det er fint, at du får lagt vægt på, at velfærdsstaten kan undergrave familien, da det er en synspunkt, man sjældent møder, og da det er en god konservativ kritik af velfærdsstaten.
Jeg er som udgangspunkt enig i Leclerc påstand om at Folkeskolen er unødvendig; du kan måske fortælle, hvilken rolle den har. Mener du, at den skal præge danske børns tanker i en bestemt retning, fordre kærlighed til nationen eller hvad?
Glæder mig til at læse mere fra dig
Folkeskolen er en svær debat. Jeg valgte med vilje ikke at uddybde fordi der er rigtig mange forhold at tage hensyn til.
Jeg ville ikke være imod en privatstyret folkeskole, hvor staten sørge for de fattige også kan være med. Dog mener jeg der bør være nogle krav for en folkeskole, og heraf mener jeg det er en undtagelse. Jeg mener folkeskolen skal bibringe med lærdom om dansk kultur og dansk historie. Hvis der er et krav om det, mener jeg ikke der er behov for en statsstyret folkeskole.
Vil give de andre ret i at det er en fin artikel, som sætter fokus på at flid skal kunne betale sig, som konservatismen ønsker.
Men undre mig over hvorfor folkeskolen pludselig kommer ind i det? For staten tager sig jo også af så mange andre opgaver. Ønsker du at skære alt væk som ikke sikre borgernes ejendomsret, og de rettigheder som udspringer heraf? For man kan jo også sige at folkeskolen sikre borgernes ejendomsret – ved at uddanne dem og gør dem mere oplyste.
@Cecilie
Uddannelse forsvinder jo ikke bare fordi staten ikke leverer det til alle. Børnehaver forsvinder ikke bare fordi kommunen blander sig udenom. Folk ønsker det alligevel, og mange dygtige mennesker ønsker at tjene til dagen og vejen ved at opfylde det ønske.
@LecLerc
Men uddannelses frekvensen vil formodentligt – alt andet lige – svinde? Om hvorvidt dette så vil være mere gunstigt for samfundet, er en anden diskussion ..
Uanset hvad, så tror jeg kun kvaliteten af den danske folkeskole kan blive bedre ..
@Troelslj
Hvorfor skulle uddannelsesfrekvensen svinde med det tiltag?
Blev det fx et valg for den enkelte om, hvovidt man ville til- el. fravælge en boglig uddannelse, ville der formentligt være flere, der fravalgte folkeskolen end der er i dag ..
Ja, det kan jeg forstå du mener. Det jeg ikke kan forstå er hvorfor det skulle ske.
Hvis jeg lige må ligge ord i munden på dig et øjeblik, så lyder det som om du mener at studerende, der tager en uddannelse på en eller anden måde ofrer sig for staten og samfundets skyld.
Fordelene ved at tage en lang uddannelse (hvis det er en arbejdsform man holder af) er stadig store. Så længe alle har den økonomiske mulighed for at tage en uddannelse, så tror jeg dem, der egener sig til det og ønsker det vil gøre det selvom de slev skulle betale eller skulle betale et lån senere. Det er i hvert fald erfaringerne fra udlandet, hvor næsten ingen ahr lige s gode ordninger som i Danmark.
Hvis jeg så tilsvarende må have lov til, at skyde stråmanden ned igen
Mener nemlig ikke, at det på noget tidspunkt fremgår af mine indlæg, at jeg påstår den enkelte ofre sig for samfundet..
Min påstand går på, at flere ville fravælge folkeskolen, såfremt denne blev valgfri, og det ville efter min mening blive skadeligt senere hen.
Mener det er væsentligt at skelne mellem uddannelse og folkeskole. Jeg ser ikke folkeskolen, som en del af en uddannelse. Folkeskolen er vel i dag mere en form for opdragelses- og introduktionsinstitution. Her bliver eleverne bl.a. introduceret til: Forskellige grene af muligheder for fremtiden, de lærer at gebærde sig i trafikken, etc.
En ungdomsuddannelse fx må være den egentlige start på selve uddannelsen, eftersom denne er det første valgfrie. Hvis folkeskolen blev valgfri, kunne man vel godt argumenterer for at den også blev en del af uddannelserne.
Tro mig, jeg er af fuldstændig samme overbevisning mht. længere varende uddannelser. Efter min mening skulle SU’en helt afskaffes. Ved næste møde kan du se mit læserbrev, hvor jeg agiterer for den foreslåede nedsættelse af SU’en.
Så tror jeg at jeg forstår dig bedre. Sagen er, at vi burde afskaffe folkeskolen som vi kender den i dag, og så KUN have privatskoler. Til de selvsamme privatskoler sender vi så på statens regning de børn, hvor forældrene ikke kan betale.
Om det er almen folkeskole eller en privat grundskole er for mig ligegyldigt – eller det er det så ikke, da jeg foretrækker privatskolen.
Jeg føler mig skræmt over at folkeskolen skulle være en opdragelses- og introduktionsinstitution. Det mener jeg er forældrenes ret, privilegie og ansvar, og ikke noget staten skal blande sig i medmindreforældrene ikke løfter ansvaret. Bemærk at der i Danmark er undervisningspligt og ikke skolepligt.
Hm, det ville helt klart være det ideelle med udelukkende privatskoler. Bortset fra jeg ser et par problematikker. Hvad nu hvis skolen gik konkurs i april måned, 2 måneder før alle 9. og 10. klasser skulle til eksamen, skulle de børn så have lov til, at gå et helt år om? Desuden skulle de resterende klassetrin naturligvis også skifte skole, med det til følge at alle skulle i en ny klasse, have nye lærer, nye omgivelser, etc. Skulle staten være økonomisk garant for skolerne, uanset hvor uansvarligt de blev ledet? Det lyder som en dårlig idé i hvert fald, det er finanskrisen et tydeligt eksempel på.
Hvori består forskellen på undervisningspligt og skolepligt? At man med undervisningspligt mener at hjemmeundervisning også er okay, men at der med skolepligt menes man absolut skal gå i skole?
Have lov til?!? Have lov til hvad af hvem?
Jeg er ikke lige inde i hvordan man gør det i dag, men jeg er da ret overbevist om at der allerede i dag findes løsninger. Hvorfor en privatskole skulle gå konkurs inde i skoleåret kan jeg ikke se, da kunderne er ret stabile, og skulle der komme en ekstraregning til kunderne så året kan gøres færdig, så tror jeg ikke det ville være en katastrofe.
Ja, det er dybest set forskellen på undervisningspligt og skolepligt. Men det er ikke bare hjemmeundervisning der er dækket. Privatskolerne og deres forskellige undervisningsmetoder hører også under her.
Mener, skulle de så bare gå et år om uden videre?
hm, stabile kunder. Hvordan defineres dette? For banker har vel også forholdsvis stabile kunder ..
Alt kan jo ske, et enormt søgsmål mod skolen fx pga. en pædofili sag el. lign. ville vel undergrave deres økonomi.
Med privatskole, skal det så være 100 % privat finansieres eller skal det være som det er idag? Mener nok privat skoler får 80 % af udgifterne dækket af staten, men er langt fra sikker.
Hvordan udleder du det af det jeg skriver? Jeg kan ikke se hvorfor der skulle laves regler for det. Formodentlig kommer eleverne til at gå på en anden skole, og den/de skole(r) kan vel afgøre hvordan eleverne bedst kan indplaceres.
Skoleelever må formodes at være ganske stabile kunder, da det er de færreste, der foretrækker at skifte skole midt i et skoleår.
Okay, lad os sige at en skole taber et kæmpe søgsmål, og der er ikke flere penge i kassen. Hvad sker der så? Skolen eksisterer stadig, og der er ikke nogen grund til at låse døren og sælge borde og stole. Skolen kan som sådan køre videre med nogle andre ejere, og de gamle ejere står så tilbage med gælden. At en virksomhed går konkurs betyder langt fra at den lukker. Hvis kundegrundlaget er i orden, så lever virksomheden videre med nye ejere – Af samme grund kan det være en fordel at lade de store amerikanske bilproducenter gå konkurs, så de kan komme af med deres “toxic assets” (og deres nuværende ejere).
Hvis en skole har 20% fattige elever, der får skolegangen betalt af kommunen, er skolen så 100% privat financieret?
Har aldrig sagt der skulle laves regler, lagde op til du skulle komme med et konkret forslag til hvad der skulle ske med sådanne elever ..
Det er korrekt, men en virksomhedoverdragelse kan tage op til flere måneder, hvad foreslår du så der sker med børnene i mellem tiden? Skal skolen så have en konstitueret ledelse ? og hvem?
Mht. de amerikanske bilproducenter, specielt GM og Chrysler, så tror jeg også det ville være for det bedste, hvis de fik lov at gå konkurs i fred og ro uden Kongressens gentagne redningsforsøg. Det sker bare ikke. Der er så ufattelig mange arbejdspladser på spil, de er en del af Amerikansk kulturhistorie og dermed også en del af den amerikanske nationalstolthed.
Hvis skolens øvrige elevers forældre/værger finansierer hovedparten af udgifterne, vil jeg betegne den som privat finansieret, også selv hvis der måtte være en 10-20 % af eleverne, der modtager undervisning pga. subsidier ..
En virksomhedsoverdragelse behøver da ikke tage meget mere end et par timer. Efter konkursbegæringen kommer der en kurator på, som formodentlig vil være i stand til at åbne skolen igen meget hurtig. Grundforretningen vil være sund, det er kun udgifterne, der er problemet. Biva havde da vist ikke lukket selvom de gik konkurs. Selv hvis det utænkelige sker, og det ikke kan gøres, så kan jeg ikke se det store problem. Så har de andre skoler jo bare flere kunder.
Det er langt fra sikkert at en GM konkurs vil koste mange arbejdspladser. Fabrikken står der jo stadig, og maskinerne fungerer stadigvæk, og hvis man vil dække nogen af kapitalomkostningerne, så skal man også bruge folk til at betjene maskinerne. Fagforeningerne og alle deres ordninger vil sikkert blive stækket, men det er også formålet med konkursen.
Nej, men et spil skak behøver heller ikke tage meget mere end 4 træk pr. mand, derfor kan det sagtens udmunde i flere hundrede træk. En virksomhedoverdragelse kan ligeledes tage meget længere tid. I øjeblikket er min arbejdsplads under virksomhedoverdragelse. Min tidligere arbejdsgiver blev erklæret konkurs d. 26/1 2009, hvor butikken så blev afhændet til en midlertidig leder, for endeligt først at blive overdraget pr. 1/4 2009 ..
Det tror jeg til gengæld, ganske vist står virksomheden der rent fysisk, men alt lige fra infrastrukturen i koncernerne til deres image er hårdt medtaget. Det er ikke noget der er sket lige pludseligt, det er baseret på een stor akkumulering af fejl igennem en længere varende periode. Dermed ikke sagt Finanskrisen ikke har noget med det at gøre, den har blot fungeret som en katalysator for problemerne..
Mener du ikke kapacitetsomkostninger? Kan ikke se hvordan det kan stække fagforeningerne?
Jeg ved ikke hvad kapacitetsomkostninger er, men maskinerne og bygningerne repræsenterer en sum penge, som skal forrentes, deraf kapitalomkostninger. GM og de andre bilproducenter har nogle helt sindssyge aftaler med fagforeningerne, som umuligt kan overleve en omstrukturering af ejerforholdene.
Har din arbejdsplads været lukket siden 26/1? Hvis ikke, så er der ikke noget problem, hvis den har, så kan det gøres hurtigere end du beskriver, og da der er børn og undervisning involveret vil kurator formodentlig gøre meget for at der er åbent hver dag. Hvis ikke, så er det alligevel ikke nogen umulig situation. HVad gør man f.eks når en skole brænder ned?
@ Leclerc
Synes netop i disse eksempler omkring folkeskolen, kan man ikke sætte en direkte ideologi på. Ideologien omkring, at folkeskoler sagtens kunne opstå, uden statens hjælp, hænger jo ikke rigtig sammen med virkeligheden. Individet kan jo ikke, gå fra at have fået en folkeskole til, at samfundet selv skal oprette folkeskolen. Det hænger ikke sammen med den virkelige verden.
Kapacitetsomkostninger er de omkostninger der afholdes, som er uafhængige af afsætningen. dvs. fx drift af maskinpark som du referer til.
Okay, var ikke klar over at de havde sådanne “lokumsaftaler” ..
Arbejdspladsen var reelt set kun lukket i 1 ½ dag ca., men altså den kører jo stadig langt fra på niveau igen. Der gik fx flere uger før alle leverandører begyndte, at levere igen. Desuden har det rystet gevaldigt i kundegrundlaget, sammenholdt med eksemplet omkring skolen, kan det altså have konsekvenser ..
@Christian
Ideologier bygger (som regel) på en utopi, eller dens endelige formål er rettere sagt en utopi. Tag fx socialismen, det har ingen ting med virkeligheden at gøre, at alle i den perfekte kommunistiske verden vil yde og nyde udelukkende efter behov..
Jeg synes man i høj grad kan sætte ideologi på. Liberalismen dikterer jo ingen stat, dermed heller ingen statfinansieret skoler. Et af kendetegnene ved den socialistiske revolution er netop opgøret med analfabetismen – alle skulle lære at læse og skrive.
@ Hvorfor er det så man propper en ideologi på noget, som ikke vil kunne fungere i den virkelige verden?
@ Christian
Jeg forstå ikke rigtigt hvad du vil sige med den kommentar du har stilet til mig. Samfundet har da oprettet masser af skoler både historisk og nu til dags, hvor alle privatskoler udspringer af samfundet og ikke staten.
Jeg oplever at når jeg taler med folk, der har gået på privatskoler, så bryder de sig ikke om at det kaldes en folkeskole, da folkeskoler er de offentlige skoler. Det er begge grunduddannelser, og det skal under alle omstændigheder sikres at alle børn får en grunduddannelse.
Jeg forstår slet ikke din brug af ordet ideologi. Lugter jeg en spændende artikel her?
@ troelslj
Er du sikker på liberalismen dikterer ingen stat? UUhh endnu en spændende artikel
Hm, i den totale liberalisme? En libertarianer har vel så megen tiltro til markedskrafterne, at en stat ikke er nødvendig. Desuden anerkender de vel heller ikke en stat, fordi det ikke er valgfrit om man vil være så at sige medlem ikke eller ..
@Christian
Det var dig der bragte ideologi på banen, det må du have en pointe med?
Fordi Leclerc bruger ideologien til, at fremhæve, at samfundet sagtens kan oprette skoler uden statens indblanding. Jeg mener ikke ideologien, som Kian underviste os i, kan bruges rent praktisk.
@ Leclerc
Privatskoler får også støtte fra staten. Derfor er privatskoler jo ikke udelukkende oprettet ved hjælp af staten.
eller undskyld samfundet skal der stå til sidst:)
Nej det er privat skoler ikke som vi kender dem i dag .. Men hvem siger at det ikke ville kunne lade sig gøre, hvis al undervisning af folkeskoleelever blev udliciteret til den private sektor?? Fri konkurrence kan udrette meget. Hvor der er et gunstigt marked, er der altid en udbyder. Det er min påstand.
Men hvad skal vi så egentlig bruge ideologier til ?? Spilder man tiden i gymnasierne når der undervises i de respektive ideologier?
Nej ideologier, er til for at danne en ramme om samfundet. Ideologien kan bruges i nogle tilfælde og andre tilfælde kan den ikke bruges.
I det med Kian underviste os i, skal der stå, at ideologien ikke kan bruges i nogle tilfælde rent praktisk.
Staten betaler altså støtte til privatskoler pr. elev.
Staten giver altså støtte pr. elev til privatskoler.
ups. troede ikke den forrige kom på, sorry:)
@Christian
Jeg håber virkelig du vil skrive din næste artikel med udgangspunkt i dette, for jeg synes det er et meget spændende emne, som mange kan lære meget af.
Mit næste indlæg er desværre skrevet:( men jeg har jo endnu et nyt skud i bøssen:)
Hvem der dog bare kunne skrive sine indlæg i såå god tid, mit blev skrevet færdig kl. 23.56
Jeg vil i så fald se frem til dit tredje indlæg Christian
Måske du kunne uddybe hvordan ideologier sætter rammer i samfundet? Rammer for hvad?
For mig personligt, så bruger jeg som oftest ideologier (altså i dagligdagen) til, at vurdere og analyserer fx det politiske spektrum og almindelige mennesker ift. ideologierne. Det må være en automatisk hjernebrist jeg har tilvokset mig
[...] på bloggen ”Politi! Staten stjæler fra min pung!” og især debatten derefter beskriver min pointe meget godt. Debatten kommer til, at dreje sig om, [...]