Af Troels Lindblad Johansen
Hvad er Statens Uddannelsesstøtte i dagens Danmark? Definitionen er bred, og varierer fra mund til mund. Helt basalt er man vel enige om, at den er til for at sikre mad i munden og tag over hovedet på studerende. At den så i virkeligheden finansierer en nærmest konstant promille påvirkning, Ipods, mærketøj, cafe-ture, etc. er en anden sag.
Når det siges, at man som studerende i Danmark lever en tilnærmelsesvis kummerlig tilværelse, så klynker man!
Danske studerende (vel og mærke jeg selv inkluderet) er nogle klynkehoveder – velorganiserede klynkehoveder. På få dage, er det lykkedes for Danske Studerendes Fællesråd, at få godt 35.000 til at melde sig ind i Facebook-gruppen “Nej til skattekommissionens SU-forringelser – Investér i fremtidens velfærd”. I dag er medlemsantallet mere end fordoblet, gruppens fora er fyldt med væmmelses-vækkende udbrud, den såkaldte ”væg” er fyldt med perversiteter hvor gruppen bl.a. skamroser sig selv og sin tilvejebringelse af målet.
De studerendes argumenter mod Skattekommissionens forslag om, at der maksimalt skal være fire års SU (læs: Café-penge) til en videregående uddannelse, er; at alle skal have mulighed for at tage en uddannelse uanset social baggrund, at forældre skal have mulighed for at tage en uddannelse, og at studerende skal have tid til at studere frem for at arbejde.
Ikke et eneste argument er holdbart, for Skattekommissionen foreslår jo, at de studerende i stedet skal have lov til at låne penge af staten. Et såkaldt statsgaranteret lån med en forholdsmæssig lav fast rente. Her skylder man Skattekommissionen, at være opmærksom på skattefriheden ved lånet. Det nye forslag vil faktisk gøre det muligt for studerende, at hæve deres disponible rådighedsbeløb til et højere niveau. Så hverken social baggrund, forældreskab eller lyst til at studere på fuld tid vil altså med Skattekommissionens forslag skabe en økonomisk forhindring for, at de studerende kan færdiggøre deres uddannelse. Den eneste hindring vil være, hvis de studerende ikke ønsker at investere i deres egen uddannelse.
De mange studerendes krav om bibeholdelse af nuværende SU takster og regler er udtryk for en speciel form for gruppeegoisme – en rigtig selvisk og dårlig form.
En uddannelse bør anses for, at være en personlig investering i en fremtid med højere løn og et mere spændende arbejde. Hvorfor skal Claus, der af egen lomme har finansieret opstart af sin murermestervirksomhed, betale denne investering for de studerende? Hvorfor skal Peter, der selv har måttet låne 20 mio. kr. til at købe et landbrug, betale for de studerende? Hvorfor skal Camilla, der har lånt 100.000 kr. til indkøb af et fotografiapparat, fordi hun håber at kunne ernære sig som fotograf, betale for de studerende? Hvorfor mener de unge selv, at det udelukkende er kortsigtede økonomiske incitamenter, der får dem til at studerer?
Med andre ord: Hvorfor er de studerende den eneste befolkningsgruppe i dette land, som ikke skal betale deres helt private langsigtede investeringer selv? Efter min mening, er det svært at se det solidariske i ordningen. Hvilket er påfaldende når man tilsyneladende mener, at solidaritet er fundamentet for den nuværende ordning.
Noget af det jeg mindst forstår ved deres piveri er dog, hvorfor de klager når det i sidste ende er dem selv der får noget ud af det. Nedskæringerne i deres SU skulle gå til en sænkelse af topskatten, og hvem kommer (blandt andet) til at betale topskat? Folk med en videregående uddannelse på mere end 4 år!
Hørt!!! I (mig selv for lidt under et år siden) tuder alt for meget.
Jeg har hørt folk argumenter imod med at man så ikke vil læse til læge eller ingeniør fordi at man ikke har råd til det – til sidst. Men med en lavforrentet lån har alle jo råd til det. Dertil skal siges at man som studerende på de sidste semestre også ofte er i virksomhedspraktik – hvor man får praktikløn, som jo er en del højere end SU.
Jeg kunne godt have brugt nogle tal på diverse ting – fx hvor mange der tager SU-lån. For det vil vise at folk jo tager lån selvom de er så meget imod at man skal. De kunne jo tag et job ved siden af. Det er der nogen der har overskud.
At man kan få en gratis uddannelse i DK synes jeg er vidunderlig. Det giver alle de samme muligheder for uddannelse. Så skal man ikke gemme sig bag social arv og håbe på medlidenhed. Alle kan arbejde sig op – hvis de ønsker det.
cecilievogel Says:
“Alle kan arbejde sig op – hvis de ønsker det.”
Jamen kan det siges mere præcis?
Jeg kan dog midlertidig godt forstå at man ikke synes det er helt rimelig at det er de studerende der skal betale det hele.
Jeg kan godt mene at førtidspensionisterne, nok burde at stå på skud iden at det kom til de studerende.
Men dette betyder ikke at både SU’en og førtidspensionen ikke skal ned, for det skal de – begge to.
ja man kan sige at studerende har mulighed for at tjene det ind igen fordi de har en god uddannelse – og man kan sige de andre skulle have tjent op til at ” få før fri” fra arbejde. Den sidste gruppe kan dog være nedslidte personer som simpelthen ikke vidste at de vil blive nedslidte. Meget ofte også mod deres egen lyst og vilje. Ved ikke om noget forsikring så kunne gå ind og overtage?! Der skal i hvert fald tages et hensyn når folk giver så meget af sig selv og pludselig står og kan intet.
@Vogel
Mons tro der er nogen som af egen lyst og vilje nedslider sig selv?
De kan jo evt. tegne en privat forsikring?
@Tim
For så vidt jeg ved, så var SU besparelserne så minimale, at det nærmest kun var for effektens skyld, der ville i hvert fald ikke være grundlag for en finansiering af en omfattende skattelettelse ..
Jeg er utrolig enig med dig Troels.
En lille tilføjelse; på grundlag af hele DIN argumentation + det faktum, at de, som arbejder ved siden af studiet, typisk får det bedste karaktere:
Afskaf SU – indfør lavtforrentede lån til de økonomisk dårligt stillede
Uanset hvor højt man ønsker det, tror jeg ikke på at gratis uddannelse giver alle lige stor mulighed for at tage en uddannelse.
Selvom mange KU’ere vil benægte det, vil jeg alligevel gå imod strømmen og tildels give socialisterne ret i at man også i Danmark er født ind i en form for socialt samfundslag. På trods af modargumenterne er muligheder og begrænsninger meget differente – der er stadig forskel på om man kommer fra Gedser eller Gentofte!
Som ægte konservativ vedkender man vel at man er født ind i et socialt samfundslag. Det ungdomsparti du tænker på er VU! Her mener man jo at enhver er sin egen lykkes smed, osv.
Selvfølgelig er der forskel, og selvfølgelig skal der være forskel ..
Netop hvad Troels skriver, er helt grundlæggende i konservatismen, at man er født i et bestemt samfundslag, der adskiller konservatisme fra liberalisme.
Det var da betryggende at vide! Mange tak
(blev bare i tvivl, da jeg er helt sikker på at der var nogle der tilkendegav en benægtende atitude da ham SFU’eren fortalte om det sidst).
Det tror jeg var ang, om individet fra fødslen var socialt. SFU’eren mener ikke det er det, mens konservatismen mener individiet er.