Af Christian Tingleff
Landsrådet er veloverstået og vi har igennem 2 dage, diskuteret en masse politik. Men hvor meget var ren ideologi og var meget ”praktisk” politik.
Ideologier er en gammel tankegang, som går mange år tilbage. Ideologier ligger selve fundamentet for, hvor folk placerer sig politisk. Men bruger folk i dag ideologierne til, at danne sit politiske synspunkt? Mange i KU og ungdomspolitiske organisationer vil nok, da unge som engagerer sig i ungdomspolitik, må have en hvis interesse i at forstå deres ideologi. Men ville en gennemsnitsdansker bruge ideologien til, at danne sig sin politiske mening? Svaret på dette ville nok være nej. Individet vil nok, sætte sit kryds ud fra, hvilket holdninger der kommer under valgkampen eller enkeltsager mellem de ca. 4 år, før der er valg igen. Man kunne kalde dette praktiske eksempler, da det er noget individet oplever praktisk i sin hverdag, noget man ønsker praktisk forbedret. Dermed er det ikke ideologien man sætter sig ind i, når man sætter sit kryds, men eksempler fra ens hverdag.
Nogle praktiske eksempler er dog, udsprunget af ideologien såsom konservative går ind for lavere skat, da vores udgangspunkt er, at når man sænker skatten på arbejde skabes der mere dynamik og at folk videst muligt, selv skal kunne råde over deres løn. Min pointe er dog bare, at det ikke er ideologien man sætter sig ind, man sætter sig ind i de praktiske eksempler fra hverdagen. Med andre ord sætter man sig ikke ind i teorien, man forholder sig til det rent praktisk.
Indlægget på bloggen ”Politi! Staten stjæler fra min pung!” og især debatten derefter beskriver min pointe meget godt. Debatten kommer til, at dreje sig om, hvorvidt staten skal kunne tage sig af folkeskolen eller samfundet selv kan oprette skoler. Folk der kigger på denne debat ude fra, vil aldrig kunne se idéen i, at samfundet selv skulle kunne oprette privatskoler, da folk ikke er nok inde i teorien/ideologien. Folk vil i stedet se det ud fra, et praktisk synspunkt om, at dette aldrig ville kunne lade sig gøre. Hvis folk derimod, havde sat sig ind i ideologien, ville folk måske bedre kunne forstå denne tankegang. Det er derfor jeg mener, at ideologier ikke kan bruges fuldt ud praktisk i dag, da folk danner meninger udelukkende fra medierne og enkeltsager. Et andet eksempel er, når individet omkring skattereformen, udelukkende kan se den er social skæv ud fra et rent praktisk synspunkt og ikke ud fra et teoretisk synspunkt.
Derfor skal vi, i KU, passe på med, at udelukkende følge vores ideologi på politiske forslag. Vi må nogle gange gå på kompromis med vores ideologi, da ideologien ikke altid, passer sammen med den faktiske virkelighed. Eksemplet er: Overvågning er farligt, da det krænker min personlige frihed ud fra et ideologisk perspektiv. Det kan da godt være den krænker den personlige frihed, men rent praktisk fungerer overvågning, da praktiske eksempler fra udlandet viser, at kriminaliteten falder. Derfor skal ideologien ikke være en hæmsko for, at sænke kriminaliteten i København.
Den gennemsnitlige ”dansker” er ikke inde i ideologier. Derfor skal ideologierne ikke altid, være en hæmsko for, at vi kan føre ansvarlig og faktuelt rigtigt politik. Jeg vedkender mig dog, at ideologien danner rammen for det politiske synspunkt, men kan og skal ikke bruges i alle sager.
Det var et herligt KU møde!
Jeg er fuldstændig og komplet uenig i din konklusion Christian.
Jeg vil dog alligevel give dig medhold i, at mange stemmer udfra nærlæggende enkeltsager. Men at sige, at man så skal lægge ideologien til side for at vinde de enkelte sager, ser jeg som et knæfald af udimensionel størrelse.
Ideologi er fundamentet for mine holdninger. I weekenden havde vi et hav af forslag, men bevidst såvel som ubevidst sad jeg hver eneste gang og vejede de enkelte forslag op mod mit ideologiske standpunkt. Så kan du argumenterer for, at det bare er fordi jeg er ungdomspolitisk aktiv – men er LR såvel som denne blog ikke netop også til for at debattere det ideogiske standpunkt blandt unge konservative??
Jeg mener den konservative ideologi og kampen for denne – ikke de praktiske løsninger – bør og skal være første prioriteten for en hver konservativ. Hvorfor så det? Jo, jeg vil til en hver tid mene, at et hvert menneske som træffer et valg – specielt om et kryds – træffer dette ud fra nogle betragtninger. De kan, og er tit, bundet i egoistiske forudsætninger. Men disse forudsætninger er altid dannet ud fra et spørgsmål om menneskesyn, bevidst eller ubevidst.
Ideologi er menneskesyn. Hvordan man mener mennesker er og fungerer, indiviuelt såvel som sammen. For i dette hele taget at kunne argumentere for at lave konservative løsninger som begrænsning af staten, styrkelse af familien, et socialt væsen med udgangspunkt i samfundet og ikke i staten, frihandel fremfor reguleringen osv. osv. bliver man nød til at have forklaret ideologien.
Her ser jeg den grundlæggende uenighed mellem os. Jeg mener nemlig det menneskesyn som dominerer dagens Danmark er socialdemokratismens, hvorfor det naturligste i verden må være modstand herimod. Netop at forklare den konservative ideologi er den evindelige kamp KU bør og skal tage, for partiet kan af grunde ikke.
Mht. overvågning, kan du jo nok sige, at det praktisk set vil formindske kriminaliteten, selvom det nok egentlig bare betyder kriminalitet bevæger sig ud i krogene hvor det er svære at finde den, men netop ved sådant et fatalt spørgsmål er det vigtigt at holde ideologien tæt ind på kroppen. For frihed er grundlaget for demokratiet, og hvis man begynder at underminere friheden, underminerer man demokratiet, og derved har de islamiske krafter, eller en hver anden demokratihaden kraft, vundet kampen.
Man skal stå fast ved sin ideologi i dag overfor islamismen, ligeledes, at man ikke gik på knæfald overfor kommunismen. Jeg vil hellere dø i kamp for mit menneskesyn, end gå på knæ for fred og sikkerhed.
@ Chris
Tak for den lange kommentar… Det viser bare, jeg rørte ved noget der var fangede dig
Jeg vil sige kort, at jeg ikke siger man skal fuldstændig ligge ideologien til side. Jeg siger bare, at ideologien ikke ALTID skal være en hæmsko for, at udføre noget praktisk.
@ Christian
Ja den blev vidst en anelse lang
Jeg mener stadig vi er dybt uenige. For dig er ideologi en hæmsko, for mig er det en forudsætning. Ideologi er kun ideologi fordi man vedholder sig den, selv når den ikke er populær – ligesom principper.
Hvis man er ideologisk er det ikke ideologien der er en hæmsko, men befolkningens manglende oplysning, og liberalisternes og socialisternes manglende indsigt.
@ Chris
Som jeg ser det… Ser vi det fra to forskellige synspunkter. Dit synspunkt kan ligeså godt være det rigtige. Men må bare påpege, at det ikke er fordi jeg ikke holder mig til ideologien. Jeg må bare nogle gange gå på krompomis med ideologien, da den nogle gange rent praktisk ikke fungerer med nutidens samfund. Vi må nogle gange omdefinere vores ideologi, så den passer på samfundet i dag.
@´Christian
Men er det smukke ved konservatismen ikke, at den ikke er defineret ved skrift som socialismen er ved Karl Marxs skrifter?? Hvori passer konservatismen ikke i dag?? Hvor ønsker du at gå på kompromis??
Og hvis du virkelig mener overvågning, så mener jeg ikke udelukkende det er ideologien, men demokratiet som helhed du gå på kompromis med.
@ Chris
Med hensyn til overvågning vil jeg jo ikke mene, at det er, at gå på kompromis med demokratiet. Dette er en overfortolkning, da det jo nok ikke er sådan, at personerne der ser optagelserne vil misbruge optagelserne. Derfor hænger din argumentation med demokratiet ikke, da du overfortolker teorien i forhold til praksis.
@Christian
Hvordan kan du være sikker på, at denne overvågning ikke misbruges, hvilke foranstaltninger må vi nødvendigvis træffe for, at sikre vores personlige frihed?
Tesen med, at vi vha. overvågning vil få mindre kriminalitet og et mere trygtsamfund tror jeg ikke på. Muligvis på den korte bane, men i det lange løb tror jeg det dels vil blive en glidebane, dels vil det befordre mere ondskab, og sidst men absolut ikke mindst vil det muligvis flytte kriminaliteten over i andre sektorer (Fx. hjemmerøverier).
Btw. så glæder det mig ubeskrivelig, at Gentofte KU’s ændringsforslag mht. overvågning blev stemt ned, det var en vigtig sejr, hvor friheden endelig blev sat i forreste række ! Halleluja!
Er særligt uenig i at KU skal gå mere på kompromis. Det gør folketingsmedlemmerne allerede så rigeligt.
Som Schlütter så pænt formulerede det: ”KU skal ikke være partiets dikkende lammehale, men De Konservatives vagthund!”
Kan godt høre jeg mere er partiets mand end KU’s
Det gør mig nu ikke så meget.
Jeg håber, at det skræmmer dig en smule ! hehe. Rent hypotetisk, sæt du kom i folketinget, eller byrådet for den sags skyld, ville du så udvikle dit til at blive endnu mere kompromisvilly ??
@ troels
og nej der vanker ikke 100 kr. denne gang
Det kan da, godt være det skræmmer mig en smule (kun en smule), men det er nu altså mit standpunkt og den tilgang jeg har til det. Så kan du kalde mig rød eller sort. Dog vil jeg påpege jeg er konservativ ud fra sætningen ” staten skal ikke kunne knække den stærke, men stærk nok til at rejse den svage”. Det er mit hovedudgangspunkt for, at være konservativ. Og nej vil nok ikke være endnu mere kompromissøgende, men ser dog dette for hele kunsten ved politik. Tror vi skal tage diskussionen på lørdag Troels
Hihi spændende debat
Vil være lidt radikal, og sige at lidt af det hele er godt. Tror det er meget vigtig at vi gør mere for rent faktisk at forklare og forsvare vores holdinger, og dette gøres klart bedst gennem ideologien, samtidig bliver man også nødt til at koble dette med praktiske eksempler, hvor man faktisk kan se at ideologien gør det bedre.
Helt i orden, at du har den tilgang Christian.
Når jeg som i lørdags kalder dig for rød, og andre skældsord, er det naturligvis sagt i spøg, og skal tages med et vist gran salt. Men det håber jeg du er klar over !
Det farlige er bare, at hvis man ustandseligt går på kompromis med sin ideologi, sine principper, har man så nogen principper, og er de i det hele taget noget som helst værd ?