Desværre er tendensen i Danmark sådan, at vi ikke tænker over de offentlige goder vi egentlig nyder godt af. Det er blevet en selvfølge!
Vi betaler alle meget i skat, for at kunne modtage gratis lægehjælp – om vi så har brug for det eller ej. For ser vi på tallene over, hvor mange gange lægen bliver besøgt af en gennemsnitsdansker, så er det lige til at få galt i halsen. I 2008 viste dansk statistik at en gennemsnitskvinde besøger lægen en gang om måneden – dvs. 12 gange om året, mens en gennemsnitsmand besøger lægen 9 gange om året. Disse tal synes jeg virker helt hen i vejret! Jeg ved da med mig selv, at jeg ikke besøger min læge så mange gange om året – så hvem hiver statistikken så højt op?
Det spørgsmål lader jeg stå åbent. Jeg tror at grunden til at lægen bliver besøgt så ofte, er fordi, at hver gang vi føler det mindste tegn på sygdom, så får vi det lige tjekket ordentlig igennem af lægen.
HVORDAN FÅR VI BEDRE ØKONOMI I SYGEHUSVÆSENET?
Men hvad nu hvis der kom brugerbetaling på? Hvad nu, hvis man skulle betale 25 kr. hver gang man besøgte sin læge? Så tror jeg ganske enkelt at statistikken ville falde. Så er det pludselig ikke så vigtigt at tage til lægen for at få konfirmeret at man har ondt i halsen, og så nok må drikke noget ekstra te.
Hvis det ikke er en umiddelbar farbar vej med forøget brugerbetaling, a la tandlægebehandling, hvad kan man i stedet gøre? Man kunne fx stramme op på planlægningen af forundersøgelser og behandlinger ved at kræve et gebyr for udeblivelse uden afbud (eller afbud for sent). Beløbet skal være substantielt i forhold til enten den omkostning det er for sundhedsvæsenet (det er faktisk os alle sammen) eller sættes i relation til den enkelte person. Den mere velstillede kommer i det sidste tilfælde til at betale mere i kroner, men lige så meget i forhold til indtægt, som kassedamen.Det sidste forslag er måske lidt venstredrejet, men tjener det formål at få lidt gang i diskussionerne.
Under alle omstændigheder skal vi have styr på det åbenlyse tidsspild og dermed frås med vores skattepenge indenfor sundhedsvæsenet. Læger og andet sundhedspersonale skal behandle rigtige sygdomme, i stedet for indbildte lidelser, ligesom de heller ikke skal sidde og glo ud i luften uden patienter.
Af Josephine Uhrbrand, Rudersdal KU
Helt enig i at et mindre gebyr kunne gøre en kæmpe forskel, ligesom det kunne på biblioteket.
Der er desværre rigtig mange der, som du siger, bruger lægen til at få bekræftet små ubetydelige tilstandsændringer. Men desværre er der også mange ensomme mennesker der bruger lægen som en slags “besøgsven” – hvilket er en ufattelig dårlig forretning for sundhedssystemet.
Mon ikke det ville ændre sig med et brugergebyr.
Nemlig – Brugergebyr må være vejen frem!
Jeg helt enig i at det du beskriver i dit indlæg er et problem.
Jeg mener dog at man er nød til at finde målgruppen for brugergebyret.
Dermed mener jeg at hvis der skal indføres gebyr på eks. biblioteksbøger skal vi tage hensyn til unge og studerene, og ligeledes med sundhedsektoren skal vi tage hensyn til de svageste som virkelig har brug for de samfundsydelser de kan få.
Det kan man også sikre ved eksempelvis at fokusere velfærden i en fornuftig grad, hvor de aller svageste i samfundet kan få en lidt mere favorabel behandling, end hvis de ingen velfærd nød godt af.
Dog er jeg ikke liberalistisk nok i tankegangen til bare at begynde at indføre brugerbetaling på sygehuse.
På sygehusene mener jeg ikke at vejen frem er brugerbetaling, men at der skal skabes større konkurrence offentlige og private sygehuse imellem.
De offentlige sygehuse har jo pt. monopol på “kunderne” som ikke har råd til privat behandlig.
Det man jo så kunne gøre var at lade en del af pengene følge patienten. Dvs. at det, det koster for staten af behandle en patient på et offentligt sygehus, en del af dette beløb vil kunne følge patienten til behandling på et privat sygehus.
Mads – Hvorfor skal der være forskel på overførelsesindkomster og betaling af diverse ting såsom netop sygehusvæsnet?
Hvorfor ikke understøtte de svage samfundsgrupper og så lade de mere velhavende betale for deres egen behandling?
Jeg kan ikke se grunden til staten skal betale for noget folk selv kan betale..
Mads – Hvorfor skal der være forskel på overførelsesindkomster og betaling af diverse ting såsom netop sygehusvæsnet?
Hvorfor ikke understøtte de svage samfundsgrupper og så lade de mere velhavende betale for deres egen behandling?
Jeg kan ikke se en tilstrækkelig begrundelse til, at staten skal betale for noget folk selv kan betale..
Det kommer skam helt an på hvad du definerer som velhavende.
Som det nu lyder, som må vi antage at man er velhavende hvis man har en indkomst på en ca. 300.000 kr.
En behandling for eksempelvis kræft. koster mange tusinde kroner.
Det tager et kæmpe indhak i en persons rådighedsbeløb, og derfor mener jeg at man både kan sikre optimal kvalificeret behandling ved at lade eks. 3/4 af pengene følge borgeren.
Det virkede bare som du tager fuldstændig afstand for bruger betaling i sundhedssystemet..
Desuden så vil jeg ikke vedhænge mig et konkret beløb som folk tjener over skulle kunne stå for sin egen betaling ved behandling af diverse ting…
Der er forskellige indgreb osv. et brækkede ben er næppe ligeså dyrt, som en hjerteoperationen eller noget andet lignende, derfor skal man passe på med, at sætte faste beløb, som netop de 300.000 kr.
Jeg er nu ret sikker på du ved dette i forvejen, men det virker ikke som du giver udtryk for det
Jeg tager overhovedet ikke afstand til brugerbetaling. Hvis du læser min ovenstående kommentarer igennem står der at en del af pengene skal følgeborgeren. eksempelvis 3/4. Dvs. at borgeren skal betale den sidste del selv.
Men vi er enige omkring at vi burde betale flere af de offentlige ydelser selv.
Men som jeg siger, så har de forskellige indgreb, behandling osv. forskellige priser, så du kan ikke fast sætte et konkret beløb, som gælder over hele sundhedssektoren..
…
Jeg har bemærket dit eksempelvis
Hvis alligevel er enige stopper vi bare her..
Må man ikke formode at en person med en indkomst på 300.000 er i stand til at købe en forsikring til f.eks at dække kræftsygdom og lignende?
(hvis ikke, så må det være fordi skatten er for høj.)
Selvfølgelig, jeg glemte lige det aspekt, da vi ikke på samme måde bruger dem i Danmark, som i andre lande der ikke har samme system som..