Af Jeppe Lindgaard, KU i København
I skrivende stund er den store økonomiske genoprettelses plan netop blevet forhandlet på plads med DF. En plan hvor dagpenge perioden er blevet halveret, hvilket vel kun kan glæde alle der tilhøre den borgerlige halvdel af befolkningen. Til gengæld er fastfrysningen af satserne på overførselsindkomst fjernet fra udspillet, ligesom sparekravet til kommunerne.
At dagpengeperioden er blevet forkortet kan kun glæde samtlige borgerlige vælgere, ja velsagtens alle nogle lunde fornuftigt tænkende individer uanset politisk ståsted. Forventeligt er planen blevet voldsomt kritiseret af Helle og Villy, førstnævnte er dog knap så klar i spyttet når spørgsmålet lyder om hun såfremt hun kommer til magten vil genindføre den fireårige dagpenge periode.
http://www.berlingske.dk/politik/s-vil-ikke-love-flere-dagpenge-efter-valg
Glædeligt er det endvidere at det skattemæssige fradrag til fagforeningerne ser ud til at blive barberet kraftigt. Dette er god borgerlig politik, ikke fordi at fagforeningerne som sådan skal afskaffes, men fordi at det må være medlemmernes og ikke skatteyderne der skal betale for Harald Børstings formodede million løn.
At kommunerne blive skånet kan dog kun ærgre. Ikke fordi jeg er som sådan er imod eller træt af det kommunale selvstyre, i hvert fald ikke teoretisk. Men jeg er umådelig træt af at kommunerne køre deres eget løb med budgetoverskridelser, og en evig senden aben videre til Christiansborg.
Hvad er pointen med et kommunalt styre, hvis alle beslutninger i sidste ende træffes af regeringen, hvilket kommunalpolitikere på tværs af partierne oftest undskylder sig med når der er problemer i de enkelte kommuner eller en hård og upopulær beslutning skal træffes.
Yderligere er jeg ufattelig træt af kommunalpolitikere der ikke mener at man kan lære noget kommunerne i mellem. At det kun skyldes demografiske forskelle at en folkeskoleelev koster tre gange så meget København som i Vestjylland. At sygefraværet blandt kommunalt ansatte i kommune A er dobbelt så højt som i kommune B og fire gange så højt som i tilsvarende fag i den private sektor.
Alt i alt må det dog siges at være en god dag som borgerlig i et land, hvor egentlig borgerlig politik er en sjældenhed og de liberale i hvert fald tidligere, groft sagt har været socialdemokrater i smartere jakkesæt. Derfor vil jeg gerne give en stor ros til regeringen og for så vidt også DF for at vise politisk mod, og for et øjeblik glemme at det så må vente et par år med topskatten.
Ser frem til at høre jeres opfattelse af genopretningsplanen, forhåbentlig er vi ikke helt enige 
En del positive tiltag, men jeg savner så forfærdelig meget nogen skattelettelser…
Jeg er træt af at høre regering, er stolt af at førere socialdemokratisk politik og at der er flere ansatte i den offentligsektor end nogensinde før…
Dette kan man ikke være stolt af…
Jeg er glad for OECD går så hårdt til genopretningsplanen, dog er det trist at det får “Fair Løsning” til at se bedre ud…