Pigen går ind i en slikbutik. Slikbutikken er indrettet som en klassisk bland-selv-slik-butik, med slik op og ned af væggene, og man starter med at udse sig sine favoritter; mon man skal vælge Guldkarameller, eller skolekridt? Skal man satse på at de grønne syrlinger er sure, eller søde, og hvad skal man vælge? Man vælger naturligvis sine favoritter, og det ender med, at man går derfra med velforrettet sag.
Denne historie, er en parafrase på min drøm. Jeg vil gerne kunne gå ind i Borgerservice, og vide, at jeg selv kan vælge til og fra. At jeg selv kan bestemme, hvorvidt jeg skal modtage børnepenge, ældrecheck, energicheck, betale til alles pensioner, betale til det skrantende velfærdssamfund mv. Desværre, er realiteterne ikke helt sådan i dagens Danmark, og det betyder, at man ikke kan gå ind til Borgerservice, og tage for sig af alle velfærdsgoderne, og man kan heller ikke vælge fra.
Det sidste er nok det, jeg er mest interesseret i. Jeg er meget sort konservativ på dette punkt, men jeg vil gerne være så uafhængig af staten som overhovedet muligt. Jeg vil gerne kunne tjene mine egne penge, og bestemme hvad pengene skal gå til. Jeg vil gerne have fjernet topskatten, så lommepengesamfundet kan blive afskaffet, og vi alle bidrager til samfundet med lige meget.
Jeg vil gerne, at den ulighed der kommer, kan løses via solidarisk fordeling af velfærdsydelserne. Jeg kan bedre forholde mig til, at jeg ikke behøver at modtage min velfærdsydelse, men at den enlige mor fra Høje Taastrup kan få mere at leve for.
Jeg vil gerne skabe en bedre verden, men hvordan? Socialisterne hævder jo, at der kun er en vej ud af krisen, og der er ved at låne penge til at finansiere et lån – altså kommer der ingen overskud i kassebeholdningen. Derfor kan vi ikke investere i samfundet, uden at lave strukturreformer, der gavner både de rige og de fattige.