Archive for the ‘Socialisme’ Category

En drøm – om det frie valg

Monday, June 21st, 2010

Pigen går ind i en slikbutik. Slikbutikken er indrettet som en klassisk bland-selv-slik-butik, med slik op og ned af væggene, og man starter med at udse sig sine favoritter; mon man skal vælge Guldkarameller, eller skolekridt? Skal man satse på at de grønne syrlinger er sure, eller søde, og hvad skal man vælge? Man vælger naturligvis sine favoritter, og det ender med, at man går derfra med velforrettet sag.

Denne historie, er en parafrase på min drøm. Jeg vil gerne kunne gå ind i Borgerservice, og vide, at jeg selv kan vælge til og fra. At jeg selv kan bestemme, hvorvidt jeg skal modtage børnepenge, ældrecheck, energicheck, betale til alles pensioner, betale til det skrantende velfærdssamfund mv. Desværre, er realiteterne ikke helt sådan i dagens Danmark, og det betyder, at man ikke kan gå ind til Borgerservice, og tage for sig af alle velfærdsgoderne, og man kan heller ikke vælge fra.

Det sidste er nok det, jeg er mest interesseret i. Jeg er meget sort konservativ på dette punkt, men jeg vil gerne være så uafhængig af staten som overhovedet muligt. Jeg vil gerne kunne tjene mine egne penge, og bestemme hvad pengene skal gå til. Jeg vil gerne have fjernet topskatten, så lommepengesamfundet kan blive afskaffet, og vi alle bidrager til samfundet med lige meget.

Jeg vil gerne, at den ulighed der kommer, kan løses via solidarisk fordeling af velfærdsydelserne. Jeg kan bedre forholde mig til, at jeg ikke behøver at modtage min velfærdsydelse, men at den enlige mor fra Høje Taastrup kan få mere at leve for.

Jeg vil gerne skabe en bedre verden, men hvordan? Socialisterne hævder jo, at der kun er en vej ud af krisen, og der er ved at låne penge til at finansiere et lån – altså kommer der ingen overskud i kassebeholdningen. Derfor kan vi ikke investere i samfundet, uden at lave strukturreformer, der gavner både de rige og de fattige.

Er du social bevidst? Hvorfor stemmer du så socialistisk??

Tuesday, March 24th, 2009

Af Chris Lassen Jensen

I dagens Danmark er socialt ansvar et begreb, som høres tit og ofte, men som næsten ligeså tit og ofte er misforstået.

Det skulle ellers tænkes, at den udprægede socialistiske statsform, var garanten for socialt ansvar, men det er ikke tilfældet. Dette bunder i socialismens tilgang til mennesket.

For socialisten er mennesket ikke socialt – derfor skal det socialiseres. Når mennesket ikke er socialt kan det derfor heller ikke vide bedst hvad, som er rigtigt for mennesket selv. Denne socialisering (som socialistiske sociologier ynder at studere og gymnasieelever læres som selvfølge) skal altså foregå i kollektivet – staten.

Når ALLE skal socialiseres til det rigtige liv, betyder det også, at alle skal hjælpes af staten. Dette medfører to grupper:

1) Den stærke borger. En borger som typisk ville kunne klare sig selv, men som igennem socialiseringen, ideen om ét rigtigt liv, gøres afhængig af staten. Staten sørger for uddannelse, helbred, pension – men også morale. Således skabes velfærdsnarkomanen. Sunde og raske individer, som staten ikke behøver at hjælpe, men som ved hjælp får frataget ansvaret og friheden for deres eget liv. En negativ spiral påbegyndes, og de bliver afhængige.

2) Den svage borger. Borgeren, som behøver hjælp, men på grund af tanken om det rigtige liv opgives. Det rigtige liv om et arbejdende menneske som skal socialiseres. Så snart de hverken kan arbejde eller socialiseres optimalt, opgives de som individer, og bliver ofre for denne kassetænkning. Som kompensation får borgeren smidt penge efter sig. Det er bare ikke hvad der behøves. Den svage borger har typisk brug for respekt. Respekt for, at trods de har mangler og har brug for hjælp, stadig kan bidrage til samfundet. Når en handicappet mand står for enden af et kassebånd i en forretning og pakker varer i USA, udbryder socialisten: EJ! Det er altså alt for galt! Det kan da ikke være et rigtigt liv! – JO! De er ikke hjælpeløse. Deres liv får langt større mening af faktisk at bidrage med et eller andet, på markedsvilkår. De skal have hjælp. Hjælp til selvhjælp. Af respekt.

Af disse to borgere skal staten hjælpe den sidste! Den første borger kan klare sig selv, og jo mere man hjælper, jo svagere og mere afhængig gør man dem. Hvis de bliver svagere og mere afhængige betyder det mere og mere, at de får hjælp, hvorfor de rigtig svage glemmes, da de er et fåtal. ¬Kun de svageste skal have statslig hjælp, og kun hvis samfundet ikke kan mobilisere sig til at hjælpe dem.

For mig er mennesket socialt af natur. Det har ikke behov for at blive socialiseret, da det allerede er socialt (man ser heller ikke laverestående væsner som aber, løver, antiloper har behov for at blive socialiseret). Mennesket ved altså bedst selv hvad er godt for det, og derfor ikke påduttes ”det rigtige liv” gennem socialisering. Den brede befolkning er derfor ligegyldig i socialpolitisk forstand.

Det kapitalistiske system anklages tit for ikke at kunne varetage noget socialt ansvar. Dette er jeg fuldstændig uenig i. Det kapitalistiske system fremskynder vilje og evne, og opfylder hele markedet. Der er derfor brug for alle mennesker, og for mig har det kapitalistiske system lige så meget respekt for den handicappede, som pakker varer, som den har for den dygtige direktør. Respekten ligger nemlig i anerkendelsen af man er noget værd. Ikke fordi man er menneske, men fordi man bidrager. I et socialistisk system skal der være lighed, og man belønnes derfor ikke efter evne, men udelukkende fordi man er. Kun tanken om et ”rigtigt liv” kan tilskynde, at den handicappede er mindre værd end direktøren. Dette er manglende respekt for mennesket, og fremmer på ingen måde det sociale ansvar.

Socialt ansvar er derfor først og fremmest mit, min families, mine venners og mit samfunds, og samfundet skal kun bruge staten til at varetage ansvaret i de uoverkommelige tilfælde.

Danmark – (næsten) et laissez-faire utopia

Wednesday, June 18th, 2008

Når vi som borgelige står i en diskussion, er det tit vi støder på problemer. Vi vil rigtigt gerne påpege, hvor meget der er galt i Danmark og hvor meget bedre alting ville være, hvis der blev ført borgelig politik. Vi vil gerne påpege at socialisme medfører tvang og fattigdom, og at hvis socialisterne fik deres vilje altid, ville vi hurtigt gå undergang imøde. Vi hævder altså kort sagt at:

1) Socialisme medfører fattigdom

Hertil svarer de fleste socialister så som regel, at “Danmark er et af verdens mest socialistiske lande – vi betaler jo over 50% i skat – og alligevel går det usandsynligt godt”. Dvs. de hævder:

2) Danmark er gennemsyret socialistisk
3) Danmark er et af verdens rigeste lande

Og hvad gør man så? De tre sætninger kan jo ikke hænge logisk sammen. Hvis socialisme virkeligt medførte fattigdom, hvorfor ligner socialistiske Danmark så ikke et andet Zimbabwe? For at citere kære Ayn Rand:

Contradictions do not exist. Whenever you think you are facing a contradiction, check your premises. You will find that one of them is wrong.

Hvilke af disse 3 er så forkert?

Svaret er overraskende nok 2) !

Økonomisk frihed
Heritage Foundation laver hvert år et mål for hvor økonomisk frie verdens lande er. Jeg citerer Heritage Foundation:

Denmark scores highly in eight of the 10 freedoms and is among the world’s freest economies in six categories. [...] Financial markets are transparent, highly developed, and open to foreign capital. As a modern Western democracy, Denmark has an efficient, independent judiciary that protects property rights effectively, and the level of corruption is extraordinarily low.

Ifølge flere mål for økonomisk frihed fremgår det, at Danmark kendetegner sig ved: massere af stabilitet, et meget frit arbejdsmarkede (det er nemt at fyre ansatte), ingen stats-satte minimumslønninger, få stats-ejede industrier, få told-barrierer, få prisreguleringer og reguleringer i det hele taget, en god lovgivning der beskytter ejendomsretten, stabil pengepolitik og landet er åbent for omverdenen.

Dette passer i øvrigt også med, hvad vi kender fra hverdagen. Stort set alle sektorer i den danske økonomi fungerer brilliant. De eneste dele af økonomien, der snegler af sted er skolevæsenet, hospitalerne, ældreforsorgen, børnepasning, vejene og jernbanenettet.

(Jeg vil overlade til læserne at komme med et bud på, hvad alle disse dele af økonomien har til fælles…)

Faktisk er de eneste steder, hvor Danmark ikke ligner et andet liberalistisk utopia kun inden for “fiscal freedom” og “freedom from government”, hvor vores skattesystem og store offentligt forbrug trækker nedad. Overraskende, ja så findes der ifølge Heritage Foundation kun 10 lande, som er mere frie end danmark:

Hong Kong; Singapore; Ireland; Australien; USA; New Zealand; Canada; Chile; Schweiz; UK

Det vil også sige, at de resterende 146 lande er mindre frie end Danmark!
Cato Institutete finder frem til noget lignende, hvor Danmark placerer sig som nr. 15 med 136 lande som er mindre frie end Danmark.

At bruge skatte-procenten som mål for hvor socialistisk et land er, som socialister gør det, er altså en kæmpe fejl. Til socialisten skal vi i stedet svare, at Danmark også er blandt de mest økonomisk frie lande i verden! Mere end noget andet, må det også være et argument for endnu mere frihed.

okfrihed21.jpg

Socialisme og Vesten

Tuesday, June 3rd, 2008

- og hvorfor Asmaa Abdol-Hamid hører hjemme i Enhedslisten

Her bringer jeg en analyse af den yderste venstrefløj, hvor jeg tager udgangspunkt i kontroversen om Asmaa Abdol-Hamids medlemskab af Enhedslisten. Indlægget blev skrevet op til folketingsvalget i 2007, og jeg ønskede at dele indlægget med jer.

Indlægget falder lidt uden for kategorien ‘konservatisme’, men set i lyset gårdsdagens terrorangreb, mener jeg, at indlægget er relevant. Jeg håber, I mener det samme.

Enhedslisten baserer ikke sin politik på socialisme, marxisme og økologi, som de selv påstår. Den yderste venstrefløjs politik kan i høj grad forklares og koges ned til én ting. Anti-vestlighed. Jeg vil tage udgangspunkt i kontroversen om Asmaas gode placering på Enhedslistens valgliste og den accept, hun modtager i Enhedslisten, for at underbygge min påstand.

Meget er blevet sagt og skrevet i den seneste tid om Asmaa Abdol-Hamids opstilling som folketingskandidat for Enhedslisten. Mange har ment, at opstillingen var en fejltagelse fra Enhedslistens side, og at Enhedslisten svigter sine egne principper (socialisme, ligestilling etc.), når de lader én med Asmaas holdninger være folketingskandidat for dem. Jeg mener dog, at hendes politik passer godt overens med Enhedslistens værdier, og at hendes opstilling (og følgende gode placering på listen) ikke er nogen overraskelse.

Et af kritikpunkterne for Enhedslistens opstilling har været, at Enhedslisten normalt er et stærkt sekulært/ateistisk parti, og dette passer mildest talt ikke godt overens med Asmaas synspunkter.

Jeg mener, at denne analyse er forkert, da Enhedslisten ikke er direkte anti-religiøst. De er snarere anti-kristelige og på ingen måde modstandere af radikale muslimer. De punkter, man finder inde på deres hjemmeside, støtter denne anskuelse:

Undervisning i livsanskuelser. Ud med faget kristendom

(Har Kristendom ikke haft en stor indflydelse på Danmarks udvikling, og er det så ikke naturligt at undervise i det fag, kristen eller ej? Red.)

De teologiske fakulteter skal nedlægges (men eskimologi skal der fortsat undervises i, da dette emne jo har haft langt større indflydelse end kristendom? Red)

(Kilde: http://www.enhedslisten.dk/kirke )

Et andet interessant budskab finder vi under punktet ’internationalt’:

- Terrorgrupper har fremgang flere steder, ikke mindst i den arabiske verden. Der er flere kilder til terrorisme. Den ene er den rige verdens støtte til korrupte regimer (som i Saudi Arabien)…

Det er altså ikke terroristerne, der sprænger sig selv og 50 andre i luften, der er de onde. Det er heller ikke det korrupte regime i Saudi Arabien, der kun tænker på at fylde sine egne lommer. Nej. Det er Vesten, der støtter regimet, der er de virkeligt onde. Enhedslisten mener altså at det saudi arabiske regime kun undertrykker sin egen befolkning, fordi regimet får støtte af Vesten. I bund og grund er det kun Vesten, der spiller en rolle i Saudi Arabien, og befolkningen på 25 mio. er kun statister i Vestens spil. Mage til umyndiggørelse af de ikke-vestlige lande skal man lede længe efter. I enhver situation, hvor Vesten spiller en rolle, og hvor der er konflikter, er Vesten skyld i problemerne. Enhedslisten negligerer og umyndiggør hovedparten af verdens befolkning, nemlig alle udviklingslandene. Jeg mener på baggrund af disse udtalelser, at Enhedslisten er et decideret arrogant parti, hvis mening tenderer de racistiske (selvom de sikkert udtaler sig i god tro).

Det er det samme udgangspunkt, der fører til venstrefløjens meninger om Irak-Iran krigen (1980-88), hvor USA støttede Irak økonomisk. Ofte hører man, at krigen er USA’s skyld (bl.a. i Michaels Moores film Bowling for Columbine), da USA jo støttede Irak i denne periode. Saddam Hussein og det iranske præstestyre har altså heller ingen fri vilje. Det er kun rige folk fra Vesten, der har fri vilje!

Helt galt går det, når socialister skal forklare Muhammed-krisen (igen taget fra Enhedslistens hjemmeside):

I Enhedslisten ønsker vi at tage udgangspunkt i den fremmedfjendske politik i Danmark, og den internationale situation hvor de militære angreb på Irak og Afghanistan, samt Palæstina-Israel konflikten spiller en stor rolle. Statsministeren bærer et stort ansvar, ved at afvise mødet med de 11 muslimske ambassadører, og ved systematisk at afvise, at tage udtrykkeligt afstand fra de mange ekstreme udtalelser fra medlemmer af Dansk Folkeparti. En række ledende DF-medlemmer bærer et stort ansvar for konstant at puste til den anti-muslimske ild.

(Kilde: http://www.enhedslisten.dk/ja-til-ytringsfrihed-og-tolerance—nej-til-dansk-racisme-og-politisk-islamisme (Enhedslistens egen specielle tegnsætning!! Red.))

Igen ser vi, hvorledes Enhedslisten notorisk klamrer sig til ethvert argument, der kan forklare, at det er de borgerlige, der er skyld i problemerne. F.eks. argumentet med, at det var gået bedre, hvis Statsministeren havde accepteret et møde med ambassadørerne (der ifølge ambassadørerne skulle omhandle, hvorledes Statsministeren kunne straffe Jyllands-Posten).

Masserne i den islamiske verden – og især i dens arabiske del – har nok at være utilfreds med. Ikke alene er de velsignet med diktatoriske og bundkorrupte herskere (som for en stor dels vedkommende er installeret og støttet af vesten), men oplever også gang på gang, hvordan deres nationale interesse trædes under fode af imperialismen, f.eks. med den fortsatte besættelse af Palæstina og Irak.

(Ibid.)

Jeg kan ikke komme til nogen anden konklusion, end at Enhedslisten simpelt hen bygger deres politik op omkring anti-vestlighed, og at stort set al deres politik kan reduceres til én ting: Vesten er ond, og Vesten er skyld i alle problemer i hele verden. Det vil sige, at når Enhedslisten kommenterer en hvilken som helst politisk sag, hvor andre lande eller civilisationer er involverede, så er det blot en analyse af, hvordan ulykkerne og krigene i verden er vestens skyld (eller de højre-orienterede, rige eller imperialisterne). Prøv at anvende denne model til at forudsige, hvad Enhedslistens synspunkt er næste gang, de udtaler sig om noget og se, om det ikke bliver ret let at forudsige, hvad de mener.

I dette indlæg har jeg hovedsageligt holdt mig til Enhedslisten og deres synspunkter, men modellen kan på visse punkter overføres til andre socialistiske bevægelser rundt om i Verden. Tænk bare på Hugo Chavez (Venezuelas præsident) alliance med Mahmoud Ahmadinejad (Irans præsident).

At forklare, hvad Enhedslisten laver sammen med Asmaa Abdol-Hamid, er ikke svært. Asmaa Abdol-Hamid og Enhedslisten passer glimrende sammen, og herfra vil jeg ønske, at forholdet forbliver langt og frugtbart (under spærregrænsen – Insha’Allah).