Den Konservative Højborg

Kan man sammenligne regeringen med et kærlighedsforhold? Det mener jeg man kan. Svigter regeringen sit folk med kortsigtede (socialdemokratiske!) økonomiske planer er det vel det samme som at være utro, det skaber fortvivlelse og foragt! Dog er det hermed ikke størrelsen der tæller, jo større regering, jo værre, jo større jo mere bureaukrati, og jo mere bureaukrati jo mere tungt.

Mine betænkeligheder omkring den størrelse vores offentlige sektor er ved at have, bliver mere og mere skræmmende. I for lang tid er den private sektor blevet reduceret på den offentlige sektors bekostning, og som konservativ mener jeg det er på tide at råbe vagt i gevær. Det danske samfunds afhængighed af regeringen bør begrænses, så vi kan få fjernet det store del af vores skattekroner der går til unødvendige overførselsindkomster. Ligesom i et kærlighedsforhold bliver den personlige frihed begrænset hvis magtbalancen ikke er ligevægtig.

Jeg kunne skrive meget mere om, hvordan regeringen kan sammenlignes med et kærlighedsforhold. Men i stedet bør man tage stilling til hvad der skal gøres for at undgå vores næste regering bliver rød. Hvad skal vi gøre for at denne fremtidens utro ”kæreste” kommer til? Skal vi bare acceptere vores regerings adfærd, fordi vi føler, der er intet andet vi kan gøre? Regeringen bør træde meget mere varsomt end de har gjort indtil nu, de politiske programmer der har været fremlagt, gode som dårlige, er blevet overskygget af alt for mange personlige skandaler fra politikernes side. Der bør rokeres og skiftes ud i regeringen, og lidt frisk luft hos de konservative mener jeg heller ikke ville være til nogen skade.

Lad os få den personlige frihed tilbage på tapetet, og undgå at der kommer folk til der kun vil såre os på længere sigt. For selv om de røde gerne vil det, så gror træerne ikke ind i himlen, og selvom de gjorde, ville pengene ikke hænge der!

Hvor engagerede skal vi være i EU? Det er et spørgsmål jeg tit stiller mig selv.
Jeg er grundlæggende af den holdning at EU i sin oprindelse var et rigtig godt initiativ.
Frihandel og ingen toldbarriere – det er noget der holder, efter min menig.
Dog er min ærgerlighed uden begrænsning over de seneste års harmoniseringer og optræk til at samle EU som en samlet land.
Jeg bliver en smule bange når jeg kigger tilbage på eksempelvis metock-dommen, hvor EF-domstolen enerådigt nedsabler et lands regler og love. Nu gik metock-dommen ikke ud over Danmark, men i stedet Irland, hvis regler på udlændige området ligner meget de danske.
Efter metock-dommer mente mange danske EU-eksperter at denne dom, strider i mod den danske grundlov.
Hvis overstående er sandt, hvordan kan vi så have en overordnet domstol i EU der bestemmer og kan nedsable en retsstats grundlov?
Så mister vi jo alt indflydelse lokalt i politik, hvis reglementet alligevel fastsættes i EU.
Et EU i min verden skal være tilsat balance. Balancen mellem hvad der skal fastsættes i EU og hvad de enkelte lande selv skal bestemme. Sådan er det, desværre ikke nu.. Et klart problem for mig er Euroen.
Som jeg ser det nu har Danmark to muligheder på lang sigt.
1) Vi dropper vores fastkurspolitik.
2) Vi går ind i et fuldbyrdet euro samarbejde, og indfører Euro.
Hvis vi dropper fastkurspolitikken, kan vi devaluere frit som Storbritannien og Sverige og kommer vi i en krise er det en mulighed for at komme sikkert i gennem denne, da vi kan nedskrive kronens værdi og dermed øge eksporten.

Vi kan også gå ind i et samlet euro samarbejde som vil trække EU tætter på en samlet stat.
Får vi først EU er der ingen vej tilbage. Som det er lige nu, vil euro landende kun hjælpe de andre euro lande, og derved står Danmark alene hvis vores statsunderskud ender som eks. Grækenlands.

’’Kommunerne skal spare hvor de kan – lige meget hvad beløbet er – blot der kan spares’’

 Rundt om i landets kommuner ydes der begravelsestilskud ved dødsfald.

Hvis man er i besiddelse af en formue under 30 t.kr., giver kommunen et tilskud på 5 t. kr., og hvis man har en formue over 30 t.kr. gives der 1050 kr. i tilskud.

Lad os nu antage at 25 borgere, med en formue over 30 t.kr., dør om måneden.

Derved vil ca. 25 t.kr. løsrives fra budgettet og bruges et andet sted.

Hvis du som læser sidder og tænker, at jeg er et koldt og kynisk menneske, når jeg kan foreslå at fjerne et begravelsestilskud, som mange familier muligvis er glade for at få, vil jeg gerne bede dig tænke denne tanke: Hvad er 1050 kr. fra eller til i et begravelsesbudget?

De 1050 kr., sammen med øvrige 1050 kr. fra andre afdøde borgere, kunne f.eks. bruges på nye ting til folkeskolerne, en lokal initiativtagende forening eller et andet godt sted.

Det vil naturligvis ikke være mange penge, der kan spares i det kommunale budget – men selv den mindste besparelse er en besparelse – og det er der brug for i kommunerne.

En anden tanke jeg kan forestille mig, at du tænker hedder: Er det en besparelse hvis pengene blot placeres et andet sted Hr. Søren Hübertz? Ja, det er det. For pengene fra begravelsestilskuddet skal naturligvis placeres på et sted, hvor kommunen i forvejen havde tænkt at bruge penge.

Vi går nu i det danske samfund en tid i møde, hvor vi ser flere forlade arbejdsmarkedet, end der indtræder.
Vi har et stort underskud på de offentlige finanser, og delte meninger til hvorledes dette skal løses.
Vi ser stort arbejdsløshed hos unge, manglende elevpladser, for mange på bistand og dagpenge og igen lyst hos udenlandske arbejdere som eks. læger og ingeniører såvel som selvstændige innovatører, at skabe sig et liv i Danmark.
Derfor er der brug for alle, lille som stor, ung som gammel, dansk som udenlandsk.
Vi skal i Danmark skabe muligheder og incitamenter for at tjene mere og føle at man ikke ”taber” på at gå på arbejde.
Vi har alle et ansvar for de allersvageste i samfundet, men vi har også alle et ansvar for at tage hånd om os selv. Desværre er tendensen i det danske samfund blevet således, at man INTET kan hvis ikke staten spytter i kassen. Vi har i Danmark både en ”overklasse” og en mellemklasse det sagtens kan klare sig selv på visse områder. Såsom at betale et lille beløb til hvert lægebesøg, betale for biblioteksbøger, dog skal der tages hensyn til eks. studerende som har brug for lån af bøger.
Vi har brug for at kunne trække arbejdskraft til fra udlandet, uden at disse skal straffes i form af skyhøje skatter. Skatten skal sænkes så vi alle får flere penge i hænderne, så firmaer har råd til at ansætte flere, så forbruget stiger.

Danskerne har brug for den motiverende faktor frihed, som tages fra dem i form af skat.
Får vi flere penge mellem hænderne kan man ikke undgå at flere bruges, derved stiger efterspørgslen af vare og butikker for travlere og tjener mere, derved har disse råd til at ansætte flere. Derved nedsættes arbejdsløsheden, studerende og arbejdsløse øger mulighederne for en stilling.

Vi må give for at kunne tage… Og på lang sigt er nedsættelser af selskabsskatter og personskatter en god investering, både for rig men virkelig også for fattig.

Jeg vil gerne slå én meget vigtig ting fast: ja, jeg er konservativ. Jeg er konservativ af overbevisning, af hjerte og af forstand. Men jeg er dog dybt uenig i Konservativ Ungdoms forherligelse af atomkraft som en misforstået energiform. Jeg vil gerne give atomkraften det, at den i dag er langt sikrere end skræmmebillederne fra 70’ernes antiatomkraftkampagne, men at Konservativ Ungdom direkte påstår at atomkraft er en ”miljøvenlig energiform, der kun giver en minimal miljøbelastning”, strider direkte imod de reelle fakta. For det forholder sig rent faktisk sådan, at der i et enkelt atomkraftværk hvert år produceres nok radioaktive stoffer til at udslette hele jorden befolkning! Det radioaktive affald, som atomkraften medfører, kan fx have 24.000 års halveringstid – det vil altså tage 24.000 år før stoffet er halvt så radioaktivt og dermed halvt så skadeligt. Så kan man jo selv regne ud hvor lang tid det tager før stoffet er nedbrudt.
Problemet ved radioaktive stoffer er, at når de kommer i kontakt med levende celler, opstår der forandringsprocesser som i sidste ende kan føre til udslettelse. Derfor kan og må radioaktivt stof ikke komme i kontakt med liv på nogen måde.
Og hvad skal man så gøre med al det radioaktive stof, atomkraftværkerne efterlader? Sende det ned på havets bund i store tanke, ligesom man fejer støv ind under gulvtæppet? Bliver der så rent i stuen?
I virkeligheden kan de beholdere vi efterlader det radioaktive affald i overhovedet ikke holde så lang tid, som det tager for stoffet at neutralisere sig – stoffet vil altså på et tidspunkt slippe ud og forurene langt værre end noget andet tænkeligt stof.

Det er vores pligt som konservative at værne om vores planet og det er vores dyd at efterlade den i samme stand til vores efterkommere. Dette er Konservativ Ungdom helt enige med mig i. Men når fakta er, at atomkraft medfører affald der skader vores jord, modsiger KU sig selv!

Desværre er tendensen i Danmark sådan, at vi ikke tænker over de offentlige goder vi egentlig nyder godt af. Det er blevet en selvfølge!

Vi betaler alle meget i skat, for at kunne modtage gratis lægehjælp – om vi så har brug for det eller ej. For ser vi på tallene over, hvor mange gange lægen bliver besøgt af en gennemsnitsdansker, så er det lige til at få galt i halsen. I 2008 viste dansk statistik at en gennemsnitskvinde besøger lægen en gang om måneden – dvs. 12 gange om året, mens en gennemsnitsmand besøger lægen 9 gange om året. Disse tal synes jeg virker helt hen i vejret! Jeg ved da med mig selv, at jeg ikke besøger min læge så mange gange om året – så hvem hiver statistikken så højt op?

Det spørgsmål lader jeg stå åbent. Jeg tror at grunden til at lægen bliver besøgt så ofte, er fordi, at hver gang vi føler det mindste tegn på sygdom, så får vi det lige tjekket ordentlig igennem af lægen.

HVORDAN FÅR VI BEDRE ØKONOMI I SYGEHUSVÆSENET?

Men hvad nu hvis der kom brugerbetaling på? Hvad nu, hvis man skulle betale 25 kr. hver gang man besøgte sin læge? Så tror jeg ganske enkelt at statistikken ville falde. Så er det pludselig ikke så vigtigt at tage til lægen for at få konfirmeret at man har ondt i halsen, og så nok må drikke noget ekstra te.

Hvis det ikke er en umiddelbar farbar vej med forøget brugerbetaling, a la tandlægebehandling, hvad kan man i stedet gøre? Man kunne fx stramme op på planlægningen af forundersøgelser og behandlinger ved at kræve et gebyr for udeblivelse uden afbud (eller afbud for sent). Beløbet skal være substantielt i forhold til enten den omkostning det er for sundhedsvæsenet (det er faktisk os alle sammen) eller sættes i relation til den enkelte person. Den mere velstillede kommer i det sidste tilfælde til at betale mere i kroner, men lige så meget i forhold til indtægt, som kassedamen.Det sidste forslag er måske lidt venstredrejet, men tjener det formål at få lidt gang i diskussionerne.

Under alle omstændigheder skal vi have styr på det åbenlyse tidsspild og dermed frås med vores skattepenge indenfor sundhedsvæsenet. Læger og andet sundhedspersonale skal behandle rigtige sygdomme, i stedet for indbildte lidelser, ligesom de heller ikke skal sidde og glo ud i luften uden patienter.

Af Josephine Uhrbrand, Rudersdal KU