Atomkraft er IKKE vejen frem!

May 31st, 2010 by emma

Jeg vil gerne slå én meget vigtig ting fast: ja, jeg er konservativ. Jeg er konservativ af overbevisning, af hjerte og af forstand. Men jeg er dog dybt uenig i Konservativ Ungdoms forherligelse af atomkraft som en misforstået energiform. Jeg vil gerne give atomkraften det, at den i dag er langt sikrere end skræmmebillederne fra 70’ernes antiatomkraftkampagne, men at Konservativ Ungdom direkte påstår at atomkraft er en ”miljøvenlig energiform, der kun giver en minimal miljøbelastning”, strider direkte imod de reelle fakta. For det forholder sig rent faktisk sådan, at der i et enkelt atomkraftværk hvert år produceres nok radioaktive stoffer til at udslette hele jorden befolkning! Det radioaktive affald, som atomkraften medfører, kan fx have 24.000 års halveringstid – det vil altså tage 24.000 år før stoffet er halvt så radioaktivt og dermed halvt så skadeligt. Så kan man jo selv regne ud hvor lang tid det tager før stoffet er nedbrudt.
Problemet ved radioaktive stoffer er, at når de kommer i kontakt med levende celler, opstår der forandringsprocesser som i sidste ende kan føre til udslettelse. Derfor kan og må radioaktivt stof ikke komme i kontakt med liv på nogen måde.
Og hvad skal man så gøre med al det radioaktive stof, atomkraftværkerne efterlader? Sende det ned på havets bund i store tanke, ligesom man fejer støv ind under gulvtæppet? Bliver der så rent i stuen?
I virkeligheden kan de beholdere vi efterlader det radioaktive affald i overhovedet ikke holde så lang tid, som det tager for stoffet at neutralisere sig – stoffet vil altså på et tidspunkt slippe ud og forurene langt værre end noget andet tænkeligt stof.

Det er vores pligt som konservative at værne om vores planet og det er vores dyd at efterlade den i samme stand til vores efterkommere. Dette er Konservativ Ungdom helt enige med mig i. Men når fakta er, at atomkraft medfører affald der skader vores jord, modsiger KU sig selv!

Posted in Uncategorized | 4 Comments »

Atomkraft – LFTR

May 30th, 2010 by Emil Friis Lauszus

I 1985 vedtog Folketinget, at atomkraft ikke skulle indgå i den danske energiplanlægning. Til stor jubel for størstedelen af den danske befolkning, som var blevet, og stadig er, “hjernevasket” af OOA’s kampagner imod brugen af atomkraft som energimiddel.

I deres kampagner brugte de f.eks. Atomvåben, Barsebäck, Three Mile Island og Tjernobyl ulykken, til at vise hvor dårligt atomkraft er.

Barsebäck blev trukket ind i det, da atomreaktoren blev sat i gang i 1975, og OOA ville have oplyst, hvad beredskabsplanen i København gik ud på i tilfælde af en ulykke på Barsebäck.

Three Mile Island ulykken, som skete i 1979, blev blæst op i alle medier. Selvom der reelt kun kom en kæmperegning til ejerne for oprydning af den ødelagte reaktor og ingen udenfor værket fik stråledoser større end den, man får ved en røntgenundersøgelse hos tandlægen.

Tjernobyl ulykken kender alle jo, det eneste jeg vil sige til den, er at man virkelig ikke kan sætte en RBMK reaktors sikkerhedsniveau op imod en PWR eller BWR, som OOA og mange andre gjorde og gør.

Nu hvor jeg har nævnt PWR og BWR, vil jeg sige, at jeg heller ikke synes at disse to klassiske atomreaktorer er særligt gode, og de skal i hvert fald ikke bruges i Danmark. Derimod synes jeg, at vi skal bruge en reaktortype, som kaldes LFTR.

LFTR er en forkortelse for “Liquid Fluoride Thorium Reactor”. Ideen med flydende brændstof stammer fra det amerikanske militær, som for mange år siden ønskede flyvemaskiner, der kunne flyve på kernekraft og levere bomber til fjerne destinationer. Projektet, som var mere eller mindre vellykket, gav os konceptet for LFTR. Amerikanerne har så siden satset på missiler i stedet for.

Nogle få ting man kan sige om LFTR:

Langtids radioaktivt affald er < 1 % af det fra en klassisk reaktor

1 ton brændstof (fylder det samme som en kugle med en diameter på 0,5m) kan levere 1GW kontinuerligt i et år. 1 ton koster ca. 600.000 Kr.

Affald fra de klassiske reaktorer kan nedbrydes (forbrændes) i LFT reaktoren.

Thorium reaktorer kan ikke lide af Kinasyndrom eller eksplodere.

Thorium kraftværker kan fabrikeres i varierede størrelser og leveres på lastbil.

De meget små mængder affald skal blot deponeres et par hundrede år.

Værkerne kan fungere som en slags bredder.

Nedlægning af et værk kan ske stort set umiddelbart.

Værkerne producerer ikke materiale, der bruges til våben.

Thorium brændstof skal ikke beriges på dyre berigelsesværker.

Værkerne kan frit bygges under jorden, eller i almindelig kvadratiske bygninger.

Terror angreb er temmelig nytteløse da der intet er at stjæle eller springe i luften.

Meget lille materiale forbrug af stål og beton i forhold til klassiske atomkraftværker.

—-

Det lyder jo næsten helt science fiction agtigt, men det er skam en forholdsvis gammel reaktor, da eksperimenter med den og andre lignende reaktorer kørte fra 1950‘erne til 1970‘erne, hvor den amerikanske regering stoppede projektet, på grund af, den “kun” lavede energi i stedet for både at lave våben materiale og energi.

———–

Ulemper ved LFTR:

Relativt ukendt.

Processen er vanskelig at følge.

Afviger fra eksisterende A-kraft infrastruktur og tankegang.

Kan ikke levere materialer til våben fremstilling.

Indeholder et kemisk processystem.

Behøver en dosis U233 for at starte.


Posted in atomkraft | 2 Comments »

Ansvarligheden og den økonomiske genopretningsplan

May 28th, 2010 by Chalotte Maria Søndergaard

Af Jeppe Lindgaard, KU i København

Den før omtalte genopretningsplan har forventeligt nok fyldt en del i mediebilledet de sidste to dage. Den overvejende omtale har dog været negativ, vi har set fagforeningsledere på skærmen og rase mod det nedskårne fagforeningskontingent. Vi har set dagpenge modtagere og børnefamilier.

På det personlige plan har jeg stor forståelse for at det kan være en hårdt for en børnefamilie med 4 børn der mister 25.000 om året og nu mangler disse penge. Omvendt må man bare sige man måske skal overveje to gange at få børn, hvis det er under den forudsætning at staten betaler en del af gildet.

Vi har med det velfærdsniveau vi har opnået i Danmark måske lidt mistet jordforbindelsen. Det er således ikke en menneskeret at få tre, fire eller fem børn, og man skal måske overveje det to gange hvis ens privatøkonomi bliver så stram at, man ikke har råd til at miste et offentligt tilskud eller eksempelvis sit job.

På samme måde er det ikke en menneskeret at være arbejdsløs og eje to biler og bo i en Villa, det er sådan set muligt at leve for 6000 kr. om måneden det gør jeg, men det bliver selvfølgelig ikke i en villa med to årlige ferie og hund og bil.

Det er ikke en selvfølge at man som ufaglært arbejder kan få et arbejde med en løn på over de 25.000, i hvert fald ikke i længden. Højt uddannet arbejdskraft i Danmark har længe konkurreret med Indien, Kina, USA, Tyskland, faktisk hele verden.  Det er også realiteten for fabriksarbejde, slagteriarbejdere med mere. Staten kan ikke forhindre denne udvikling, der er ikke meget ide i at have ufaglært arbejde i Danmark. Så man kan godt blive lidt rystet når folk tropper op i 19-nyhederne, og beskriver det som en menneskeret at have et arbejde.

Skal man tage nyhedernes voxpop undersøgelser for gode vare, er vi så langt væk fra personligt ansvar som vi kan komme. Jeg vil gerne gentage at jeg på det personlige plan har stor sympati, med folk der kommer i klemme med hus og økonomi pga. eksempelvis genopretningsplanen. Det til trods er det dog først og fremmest folks eget ansvar, hvis du har sat dig så hårdt i det at du ikke har råd til at blive arbejdsløs eller mist 30.000 kr. børnepenge, har du taget en chance, og det er dit eget ansvar. Jeg mener at danskerne lidt har glemt at den der først og fremmest er ansvarlig for ens liv og situation, er en selv.

Posted in Familie, Samfund, skat | No Comments »

Den økonomiske genopretningsplan

May 27th, 2010 by Chalotte Maria Søndergaard

Af Jeppe Lindgaard, KU i København

I skrivende stund  er den store økonomiske genoprettelses plan netop blevet forhandlet på plads med DF. En plan hvor dagpenge perioden er blevet halveret, hvilket vel kun kan glæde alle der tilhøre den borgerlige halvdel af befolkningen. Til gengæld er fastfrysningen af satserne på overførselsindkomst fjernet fra udspillet, ligesom sparekravet til kommunerne.

At dagpengeperioden er blevet forkortet kan kun glæde samtlige borgerlige vælgere, ja velsagtens alle nogle lunde fornuftigt tænkende individer uanset politisk ståsted. Forventeligt er planen blevet voldsomt kritiseret af Helle og Villy, førstnævnte er dog knap så klar i spyttet når spørgsmålet lyder om hun såfremt hun kommer til magten vil genindføre den fireårige dagpenge periode.

http://www.berlingske.dk/politik/s-vil-ikke-love-flere-dagpenge-efter-valg

Glædeligt er det endvidere at det skattemæssige fradrag til fagforeningerne ser ud til at blive barberet kraftigt. Dette er god borgerlig politik, ikke fordi at fagforeningerne som sådan skal afskaffes, men fordi at det må være medlemmernes og ikke skatteyderne der skal betale for Harald Børstings formodede million løn.

At kommunerne blive skånet kan dog kun ærgre. Ikke fordi jeg er som sådan er imod eller træt af det kommunale selvstyre, i hvert fald ikke teoretisk. Men jeg er umådelig træt af at kommunerne køre deres eget løb med budgetoverskridelser, og en evig senden aben videre til Christiansborg.

Hvad er pointen med et kommunalt styre, hvis alle beslutninger i sidste ende træffes af regeringen, hvilket kommunalpolitikere på tværs af partierne oftest undskylder sig med når der er problemer i de enkelte kommuner eller en hård og upopulær beslutning skal træffes.

Yderligere er jeg ufattelig træt af kommunalpolitikere der ikke mener at man kan lære noget kommunerne i mellem. At det kun skyldes demografiske forskelle at en folkeskoleelev koster tre gange så meget København som i Vestjylland. At sygefraværet blandt kommunalt ansatte i kommune A er dobbelt så højt som i kommune B og fire gange så højt som i tilsvarende fag i den private sektor.

Alt i alt må det dog siges at være en god dag som borgerlig i et land, hvor egentlig borgerlig politik er en sjældenhed og de liberale i hvert fald tidligere, groft sagt har været socialdemokrater i smartere jakkesæt. Derfor vil jeg gerne give en stor ros til regeringen og for så vidt også DF for at vise politisk mod, og for et øjeblik glemme at det så må vente et par år med topskatten.

Ser frem til at høre jeres opfattelse af genopretningsplanen, forhåbentlig er vi ikke helt enige :)

Posted in Det Konservative Folkeparti, Samfund, skat | 1 Comment »

Hallo! Er sundhedssystemet gratis?

May 26th, 2010 by josephine

Desværre er tendensen i Danmark sådan, at vi ikke tænker over de offentlige goder vi egentlig nyder godt af. Det er blevet en selvfølge!

Vi betaler alle meget i skat, for at kunne modtage gratis lægehjælp – om vi så har brug for det eller ej. For ser vi på tallene over, hvor mange gange lægen bliver besøgt af en gennemsnitsdansker, så er det lige til at få galt i halsen. I 2008 viste dansk statistik at en gennemsnitskvinde besøger lægen en gang om måneden – dvs. 12 gange om året, mens en gennemsnitsmand besøger lægen 9 gange om året. Disse tal synes jeg virker helt hen i vejret! Jeg ved da med mig selv, at jeg ikke besøger min læge så mange gange om året – så hvem hiver statistikken så højt op?

Det spørgsmål lader jeg stå åbent. Jeg tror at grunden til at lægen bliver besøgt så ofte, er fordi, at hver gang vi føler det mindste tegn på sygdom, så får vi det lige tjekket ordentlig igennem af lægen.

HVORDAN FÅR VI BEDRE ØKONOMI I SYGEHUSVÆSENET?

Men hvad nu hvis der kom brugerbetaling på? Hvad nu, hvis man skulle betale 25 kr. hver gang man besøgte sin læge? Så tror jeg ganske enkelt at statistikken ville falde. Så er det pludselig ikke så vigtigt at tage til lægen for at få konfirmeret at man har ondt i halsen, og så nok må drikke noget ekstra te.

Hvis det ikke er en umiddelbar farbar vej med forøget brugerbetaling, a la tandlægebehandling, hvad kan man i stedet gøre? Man kunne fx stramme op på planlægningen af forundersøgelser og behandlinger ved at kræve et gebyr for udeblivelse uden afbud (eller afbud for sent). Beløbet skal være substantielt i forhold til enten den omkostning det er for sundhedsvæsenet (det er faktisk os alle sammen) eller sættes i relation til den enkelte person. Den mere velstillede kommer i det sidste tilfælde til at betale mere i kroner, men lige så meget i forhold til indtægt, som kassedamen.Det sidste forslag er måske lidt venstredrejet, men tjener det formål at få lidt gang i diskussionerne.

Under alle omstændigheder skal vi have styr på det åbenlyse tidsspild og dermed frås med vores skattepenge indenfor sundhedsvæsenet. Læger og andet sundhedspersonale skal behandle rigtige sygdomme, i stedet for indbildte lidelser, ligesom de heller ikke skal sidde og glo ud i luften uden patienter.

 

Af Josephine Uhrbrand, Rudersdal KU

Posted in Uncategorized | 11 Comments »

Homoseksuelle vielser – Ellers tak!

May 25th, 2010 by Jonas Quirinus Schiødt Lange

 Af Jonas Lange

Homoseksuelle vielser er i dag et populært emne i medierne. Det Konservative Folkeparti har sagt ja til, at homoseksuelle bør have deres egne vielses-ritualer i kirken. Men er det virkelig konservativt at gå ind for homoseksuelle vielser? Det mener jeg personligt ikke at det er.

Kirken bygger på traditioner. Den bygger på 2000 års gamle skrifter der definerer, hvad det vil sige at være kristen og hvad kristendommen er. Dette kan vi alle blive enige om, det er biblen der definerer hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, og den forkynder Guds ord til os mennesker.

Men hvad siger biblen egentlig til homoseksuelle vielser? Synes Gud at det er godt, hvis homoseksuelle kan blive viet i vores kirker? Nej. Mig bekendt er der ingen homoseksuelle tendenser i biblen! I det gamle testamente er seksuelle orienteringer såsom forelskelse i dyr eller bigami mere tilladt end homoseksualitet. Som f.eks. kan vi jo se hvorledes Abraham lå i med både Sarah og Hagar. Ifølge biblen er bigami nemlig ok, så længe man ikke behandler konerne forskelligt – 2. Mosebog 21.10.

Også i det nye testamente omtaler Paulus homoseksualitet i Romerbrevet. Han pointerer at homoseksualitet er en udskejelse, og en straf fra Gud grundet hedenskab – første kapitel.

I lyset af ovenstående, bør homoseksuelle så have lov til at blive viet i guds lys? Når kristendommen tydeligvis hellere ser bigami eller forelskelse i dyr tilladt i vores samfund, hvorfor skal homoseksuelle så have lov til at blive viet?

Når jeg diskuterer dette emne bliver jeg tit mødt med argumentet: ”Vi lever i et morderne samfund og derfor skal kirken da også moderniserer sig!?” Dette forstår jeg dog ikke! Hvorfor skal en institution som vores samfund er bygget på, og som er baseret på tusindvis af års traditioner, moderniseres? Det er komplet tåbeligt i min verden.

Jeg vil gerne understrege kraftigt at jeg ikke er imod homoseksualitet, jeg synes det er godt at de kan indgå i et registreret partnerskab med hinanden. Hvad der driver mig til at skrive dette er, at der for nogle er et behov for at udvande en institution, som har haft enorm betydning for vores samfund igennem tiden.

En grundsten i Konservatismen er vel netop, at vi går ind for bevarelsen af traditioner i vores samfund og spørgsmålet omkring homoseksuelle vielser går direkte imod dette, derfor mener jeg ikke at det er konservativt at gå ind for homoseksuelle vielser i kirken.

Posted in Kultur, Religion | 23 Comments »

Den autoritære nødvendighed

May 24th, 2010 by henrik

 Autoritet er en størrelse vi både skyr og klynger os til. Det er ikke rart at måtte gå på kompromis med eget væsen, men ikke desto mindre er det autoritetens rolle i et samfund, nemlig at prøve at skabe en konsensus som er fælles for alle. Den er bydende nødvendig i udformningen og fastholdelsen af samfundets orden.

    Ovenstående vil enhver konservativ hurtigt vedkende sig, og dét i den forståelse at skønt vi er frie individer, behøver vi ledende elementer til hvilke fællesskabet har givet deres tilsagn. De elemen-ter skal sørge for, at vi på sin vis, udvikler os i overensstemmelse med det samfund, som er bygget omkring os. Denne konservative erkendelse af autoritetens nødvendighed kommer af bitter erfaring. Tilegnet af os i det sene 1700-tals revolutionære tider, hvor oprøret gik sin enegang og bragte ufred, selvjustits og bedrageri lige bagefter sig. Alle var i den autoritetsløse tid snarere bidragsydere i samfundets forfald, end i dets glorværdige nyopfindelse.

 Det var i denne rodløshedens tid, at den spirende konservative bevægelse indså autoritetens nødven-dighed og formulerende deres kardinaltanke om ”Gud, Konge og Fædreland”. Ro om troen, tillid til overhovedet og troskab til fødeområdet. Det er tre grundliggende grundpiller om hvilke samfundets individer måtte kredse, for om ikke andet at bevare og udvikle stabiliteten, hellere end revolutio-nere den.

     Men der er også andre vigtige grundpiller, såsom familien, arbejdspladsen eller slet og ret den nære omgangskreds man har valgt at begå sig i, som spiller ind som vigtige autoriteter i samfundet. Familien som opdrager os og giver et fundament at bygge på, vennerne som sætter os i stand til at definere os i forhold til andre, og arbejdspladsen som giver os et regelsæt og udbyder os muligheder for selv at blive en del af samfundets autoriteter.

 Den konservative accept af autoriteter, kommer som sagt ud af den forståelse, at de har en bevarende effekt, men accepten tager også det forhold, at autoriterne skal skabes gennem en lang kamp for eksistensberettigelse. Hermed opnår de en plads som historisk og moralsk målestok for det enkelte samfund og samfundets individer. Er det forhold opfyldt, har autoriterne vundet tidens prøvelse og må sammen definerer en gældende orden både juridisk men også kulturelt. Det kan man som konservativ ikke fornægte eller forsage.

 Sker det alligevel, at autoriteten undermineres, opnår man et samfund i ubalance, og dette kan man med rimelighed sige at nutidens Danmark er blevet. Udviklingen er iværksat med de seneste årtiers almene forsagelse af autoriteter, samt opbyggelsen af en velfærdsstat der pådrager sig råderet overalt, og i forlængelse heraf truer med at sprænge den gældende ramme for forståelse af eget land og egen respektive rolle.

     Det starter allerede som børn, hvor vi hurtigere adskilles fra vores familie og puttes i en social institution. Hermed forbigår vi den primære socialisation der involverer den mest væsentlige lær-ingsproces et lille barn kan få. Allerede nu ser vi, at forældrenes adfærd ændres og  at deres ord ikke har nær den samme indflydelse på børnene, som den burde have. Derfor bliver børnenes ver-densopfattelse oftere og oftere milevidt fra forældrenes. Ultimativt fordrer det en generel udvikling, hvor autoriteter skifter for hver eneste generation og dette bidrager til en generel forvirring mellem samfundets enkelte dele- her fx forældre og børn.

 Det er en uønskelig udvikling og derfor må vi selv huske, det vigtige i at håndhæve og lyde autoritet, idet vi dermed sikre en holdbar og kontinuerlig udvikling – selvfølgelig altid med det forbehold, at autoriteten skal have sin berettigelse i samfundets fundament.

 

 

Posted in Familie, Samfund, Uncategorized | 5 Comments »

Kommuner på dagpenge

May 23rd, 2010 by andreas

Konservatismen tager sit udgangspunkt i samfundet frem for staten, derfor må kommunal politik betyde lige så meget, hvis ikke mere end overstatsligt politik.

I konservatismen anerkender vi forskellige normer og værdier, og vi ved at vise problemer bedst løses på lokalplan, hvor borgerne kender hinanden.

I dag er jeg meget stolt over de lokalsamfund det er lykkedes os at opbygge i Danmark. Og at vi alle er frie, til at kunne flytte til den kommune, hvis normer passer os bedst. I et lokalsamfund har borgeren nemmere ved at blive hørt. Derfor er lokalsamfundet med at fremme de demokratiske værdier, da Frue Jensen som måske ikke forstår sig på økonomi, også kan være med at beslutte de små ting, der faktisk betyder noget for hende i hverdagen. Øget magt til kommunerne, vil sikre at den store stat ikke overtrumfer den lille mands stemme, som lokalsamfundene er med til at bevare.

Alle lokalsamfund er forskellige. De har hver deres demografiske forskelligheder, og jeg mener derfor aldrig det ville være muligt at samle alle lokalsamfund under en samlet ledelse, som socialismen ønsker.

Derfor er min holdning til den kommunale udligning klar: lokalsamfundets hårdarbejdende borgere, straffes allerede i dag med alt for høje skatter, der er alt andet end rimelige. Hvor deres hårdt tjente kroner allerede via staten bliver omfordelt og er med til at betale velfærdsgoder til alle. Disse goder bliver omfordelt til personer de aldrig har stiftet bekend skab med, og som de nu skal tvinges til at hjælpe. Hvis denne omfordeling så bare kun gik til at hjælpe de der har brug for hjælp, til at vedligeholde infrastrukturen og sikre en ordentlig liberal udlandsstøtte kunne jeg accepterer det. Men pga. den herskende marxistiske grundholdning i Danmark, går omfordelingen bl.a. også til folk der kan klare sig selv. Holdningen er blevet, at hvis naboens græs er grønnere, er det hans ansvar at dit græs mindst være lige så grønt, eller også skal naboens græs være lige så gråt som dit.

Vi ser desværre bare i nyere tid, at denne sindssyge lighedsholdning nu også fungerer på kommunalpolitik. Jeg frygter at denne udligning er med til at kommuner der sagtens kunne klare sig selv, gennem effektivisering og kærlighed til lokalsamfundet(frivillig arbejde) bliver dovne af de penge de ved de får ved slutningen af hver eneste måned(kommunal udligning). De bliver kommuner på dagpenge! Dette er usundt for Danmark, for et samfund skal altid opstå spontant, og ikke pga. en meget gavmild skattefar.

Så når lokalsamfundets egne midler på marxistisk vis skal omfordeles, er det på tide vi lige stopper op! Tager en dyb indånding, og overvejer hvor det egentlig er vi bevæger os hen imod? I mine øjne er dette en klassisk start på en svækkelse af den helligste institution inden for konservatismen, og hvis vi ikke handler snart, vil en spill over effekt sikre, at vi i nær fremtid har taget et kraftigt drejning mod endnu mere statsstyring, og en svækkelse af samfundet!

skrevet af: Andreas Høj Fierro

Tags: ,
Posted in Samfund | 4 Comments »

Kontroversialisme

May 21st, 2010 by Chalotte Maria Søndergaard

Af Jacob Svendsen, Herning KU

Hvad skal vi bruge skat til, hver enkelt menneske er vel herre over egen skæbne? Survival of the fittest, og dog, der vil altid være svage i et samfund, de stærke skal tage sig af, fair nok Men en flad skat på 40 procent, hvorfor ikke lade os satse på en på 30, og en selskabsskat på 15?

30 procent burde vel være nok til at kunne dække de omkostninger der er ved at holde et samfund i gang, infrastruktur, hjælpe dem der ikke er i stand til at tage vare på sig selv, lov og orden osv.!

Hvis en 30/15 procents skattesats ville blive indført ville vi kunne tiltrække større mængder viden til landet, samt vi ville blive et mere interessant land at etablere sig i for firmaer i udover grænserne.

Nu har jeg selv set hvad en alt for høj skat gør ved det danske arbejdsmarked. Jeg arbejder i en virksomhed der har en stor procentdel af udenlandsk arbejdskraft, hvilket fungerer rigtig godt indtil… de mister deres fradragsordninger og ser hvad vi tager i skat her i landet. Så rejser de hjem igen og fortæller vidt og bredt om hvad vi er for et land.

Derfor er min tete i dette at hvis vi kunne få en lavere personbeskatning/selskabsbeskatning, ville vi både kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft samt firmaer. Dette ville danne grundlag for en større indtægt for staten på længere sigt.

Hvis skattesatsen ikke bliver sænket yderligere bliver det sådan at det ikke kun er udlændinge der rejser tilbage til hjemlandet igen, men danskere der rejser til udlandet.

Finansieringen af skattelettelserne skal på den korte sigt opnås ved optagelse af lån i udlandet. På den lange sigt vil det betale sig tilbage vha. ovennævnte samt mindre sort arbejde og en meget bedre handelsbalance.

Posted in Samfund, skat | No Comments »

Folkekirken og staten er gift – og skal ikke skilles.

May 20th, 2010 by Søren Hübertz

Det er ingen hemmelighed, at kirkedøren ikke tiltrækker mange søndag morgen.

Derfor er der også mere grund til at frygte, at stat og folkekirke skal skilles.

Mange har argumentationen at; ’’kirken i andre lande godt kan løbe rundt på eget initiativ’’ hvilket er sandt, men for at tage USA som eksempel, har de også en hel anden højmesseordning – nemlig at højmessen skal være en fest. Her i Danmark har vi andre traditioner; oplæsning af hellige skrifter, orgelmusik og salmesang, hvilket mange er glade for – mig selv inklusive.

Men hvad skal vi så bruge folkekirken til, hvis den ikke tiltrækker mange spørges der?

Og jeg kan ikke lade være med at svare med et spørgsmål: ’’Hvad skulle vi gøre uden en kirke’’?

Den gennemsnitlige dansker viser nemlig ikke interessen for folkekirken ved almindelige kirkelige handlinger, men ligeså snart det berører én selv, skal det være specielt – og helst traditionelt.

Hvilken brud ønsker ikke Wagner med ”the wedding march” og hvilken familie ønsker ikke jordpåkastelse og ’’nu falmer skoven trindt om land’’ til begravelsen. Den skildring er en sognepræst fra vestegnen, som dog ikke ønsker at blive nævnt ved navn, enig i.

Konstatering: Når det berører os selv ønsker vi kirken, men udover det, kan det være lige meget.

Derfor er jeg af den overbevisning, at en selvstændig folkekirke ikke vil kunne løbe rundt – og så står Danmark uden religiøst standpunkt.

Dernæst, føler mange at vi afskriver os andre religioner, ved at folkekirken er en del af staten – jeg hørte sågar én sige, at vi nærmest håner de her boende muslimer. Efter at vedkommende havde ytret sin sætning, som han tilsyneladende var meget stolt af, kunne jeg ikke lade være med at sige; at meget bekendt stammer vores religion fra samme sted – nemlig fra østen.

De fleste danskere har valgt kristendommen – derfor må det vel også være vores statsreligion.

Og på trods af det hilser vi også andre religioner velkomne f.eks. ved at tillade moskeer, katolske kirker og sikkert også et buddhistisk tempel på den jyske hede hvis det skulle komme dertil.

Men husk: Udmeldelsesblanketten til den danske folkekirke er altid at finde – men lad os samles søndag morgen og synge en salme og huske hvad vores forfædre brugte deres søndag på.

Søren Hübertz

Tags:
Posted in Kultur, Religion, Samfund | 4 Comments »

« Older Entries
Newer Entries »