Archive for August, 2007

Kvalitetsreform uden kvalitet

Tuesday, August 21st, 2007

Regeringens oplæg til en Kvalitetsreform bunder i et ønske om at sikre og forny det danske velfærdssamfund. Dermed ligger reformen op til endnu et uambitiøst ønske om at ændre den offentlige sektor.

Ambitionerne blev kort nævnt på et pressemøde tirsdag den 21. august, hvor statsministeren kuriøst nævnte de 50 milliarder, som man vil bruge på såkaldte forbedringer, hvorefter han prioriterede sin tid på en detaljeret plagiering af Socialdemokraternes velfærdsrettigheder.

I stedet for at tale videre om alle de skattekroner, som man vil pumpe ud i samfundet, brugte statsministeren tiden på, at der maksimalt må gå 15 minutter fra du ringer efter en ambulance og til du bliver hentet og på hvordan man ikke skal møde for mange forskellige hjemmehjælpere. Meget ambitiøst..?

I tankerne er det ikke muligt at finde markedsfokuserede begreber som privatisering eller udlicitering. Virkemidler som enhver borgerlig regering ellers skulle forsøge at fremme.

Det er trist, at vi lever i et samfund hvor viljen til at sikre det frie marked bedre vilkår i konkurrencen med den offentlige sektor, ikke har været mindre siden Anker Jørgensen sad på magten. Selv Nyrup-regeringen gik mere op i at privatisere og udlicitere opgaver til private end Fogh-regeringen har gjort. Således blev der under Nyrup-regeringen bl.a. privatiseret både TDC, Kastrup Lufthavn og en række andre store offentlige virksomheder.

I stedet for hele tiden at fokusere på velfærd burde den borgerlige regering i højere grad arbejde for at sikre en øget velstand i det danske samfund. Dette kunne blive gjort, ved at øge markedets betydning, fjerne efterlønnen og begynde at tage de første skridt i et opgør med den universelle velfærdsstat. I så fald ville folk igen begynde at få mere af det ansvar tilbage, som staten for længst har taget fra dem.

Læs Konservativ Ungdoms kommentar til regeringens skatteudspil her.

Læs Konservativ Ungdoms kommentar til socialdemokratiets velfærdsrettigheder her.

Læs mere om kvalitetsreformen her.

Kassetænkningen er tilbage

Friday, August 17th, 2007

hammer-segl-og-rose2a.JPG

Socialdemokraterne fremlagde torsdag den 16. august skitserne for, hvordan Danmark kommer til at se ud, hvis Socialdemokraterne kommer til magten efter næste valg.

Her gik man og troede, at Helle Thorning-Schmidt stod for en fornyelse af det støvede socialdemokrati. At hun var en partileder med sans for det omgivne samfund, en partileder med nye tanker og bæredygtige visioner.

Selvom hun gennem sin formandsperiode indtil nu enten har været tavs eller uvidende, så brillerede hun og partiet via torsdagens udspil at slå et slag for genindførslen af den socialdemokratiske kassetænkning.

Udspillet kunne få gamle Anker Jørgensens uansvarlige politik til at ligne den rene liberalisme. Socialdemokraterne vil nu sætte stationære minimumsstandarder og lave rigide standardløsninger uden fokus på individets behov eller åbent sind for bedre og mere effektive alternativer.

Udspillet emmer af bureaukrati med reguleringer og topstyring af kommunerne og universelle løsningsforlag på unikke og komplicerede problemstillinger.

’Et ideologisk korstog ud over afgrunden og uden en eneste tanke på finansieringen af det’ kan udspillet koges ned til.

KU: Kaffesteder er ikke vejen frem

Monday, August 13th, 2007

Ligesom flere casinoer vil skabe flere ludomaner, flere fikserum vil skabe flere narkomaner, vil såkaldte kaffesteder skabe flere hashmisbrugere.

Legalisering er ikke vejen frem i bekæmpelsen af misbruget af hash. Legalisering af hash er efter Konservativ Ungdoms mening en defensiv og uansvarlig holdning, og KU foreslår, at fokus i stedet lægges ved forebyggelse og behandling.

”I forebyggelsen skal der oplyses ordentligt omkring konsekvenserne af hash, hvor man allerede efter første bekendtskab kan få en farlig hashpsykose. Dernæst skal bekæmpelsen af narkokriminalitet og organiseret kriminalitet generelt styrkes og strafferammen for disse forbrydelser sættes op” foreslår landsformand for Konservativ Ungdom Rune Kristensen, som modsvar på VU’s forslag om oprettelsen af kaffesteder, hvor folk over 18 år kan komme og købe hash lovligt.

”For nogle bliver hash en dårlig, særdeles skadelig og ukontrollerbar vane, for andre bliver det startskuddet til et langt værre misbrug, og det ønsker jeg ikke at lovliggøre” fortsætter Rune Kristensen, der ser hellere så, at man gik hårdere ind i kampen mod hash og andre stoffer i nattelivet.

”Jeg mener, hvis ikke folk kan nøjes med alkohol og cigaretter til festerne, så kan de jo tage en kop kaffe til at holde sig vågen på – det kan man allerede købe i kaffestederne i dag, det kan du ikke få en psykose af” afslutter landsformanden.

For yderligere informationer, kontakt da Rune Kristensen på 21 40 86 98.

Imod rygeloven…

Wednesday, August 1st, 2007

anti-rygelov.JPG

Om præcis 14 dage træder rygeloven i kraft. I den forbindelse holder Danmarks rygerforening (DARY) en demonstration på rådhuspladsen i København, imod den nye rygelov.

Det er fedt, at DARY viser deres utilfredshed med den nye rygelov, med sådan en demonstration. Rygeloven er endnu et eksempel på, hvordan danske politikere tror, at de skal detailregulere alt mellem himmel og jord.

Jeg støtter op om demonstrationen, og opfordrer alle folk til at møde op, for at vise deres utilfredshed med rygeloven, der krænker private restauratørers ejendomsret i høj grad.

Jeg er især skuffet over den borgerlige regering. At man kan stille sådan et socialdemokratisk forslag, viser virkelig, at man sælger ud af principperne for at tækkes vælgerne.

Konservativ Ungdom er kraftigt imod den nye rygelov.

Læs mere her.