10.000 kr. i lavere skat i december

I dag er det den 1. december og i denne forbindelse kommer Konservativ Ungdom med et forslag, der både kan sætte gang i hjulene efter finanskrisen og gøre gaverne under træet ekstra store. Man vil simpelthen indføre et julefradrag på 10.000 kr. i december måned.

”Vi har i Danmark verdens højeste skattetryk, og alt mange danskere får ikke særlig meget ud af at gå på arbejde. Det må vi lave om på – i første omgang i julemåneden, hvor udgifterne i de små familier er ekstra store” forklarer Konservativ Ungdoms landsformand Rune Kristensen.

”Der skal indføres et julefradrag på 10.000 kr. i december måned. Dermed sætter vi gang i økonomien efter finanskrisen, og samtidigt bliver gaverne under juletræet nok også lidt større. Hvis vi har en lavere skat i december, så får vi både sat skub i hjulene og julen. Det er vist en win/win-situation” forklarer Rune Kristensen.

”Et julefradrag skal tilfalde alle danskere i arbejde – Ligesom med julemanden, så er det kun de gode, der får noget” afslutter KU-formanden.

For yderligere kommentarer kontakt da Konservativ Ungdoms landsformand Rune Kristensen på 21 40 86 98.

Leave a Reply